Gå til indhold
Scandlines’ nye hybridfærge i drift

Pressemeddelelse -

Scandlines’ nye hybridfærge i drift

Onsdag den 21. december 2016 medtager Scandlines’ anden nye hybridfærge til ruten Gedser-Rostock, M/F Copenhagen, for første gang passagerer, når den klokken 09:00 afgår fra Gedser mod Rostock.

Scandlines’ nye hybridfærge blev indregistreret mandag den 19. december 2016 og afsejlede samme dag fra det fynske værft FAYARD A/S. Tirsdag den 20. december 2016 foretog M/F Copenhagen øvelsessejladser mellem Gedser og Rostock og sættes i dag den 21. december 2016 klokken 09:00 fra Gedser i ordinær drift.

M/F Copenhagen er den anden af to nye hybridfærger til ruten Gedser-Rostock. M/F Copenhagen erstatter M/F Kronprins Frederik, der herefter skal fungere som afløserfærge på både Gedser-Rostock og Rødby-Puttgarden. Med en ekstra færge, der kan indsættes på begge ruter, sikres såvel den samlede kapacitet som stabiliteten i sejlplanerne.

”Jeg glæder mig over, at vores kunder i dag kan tage dette fantastiske skib i brug, der sammen med søsterskibet Berlin også er verdens største hybridfærge. De nye færger repræsenterer en investering på mere end 1 milliard danske kroner per skib og er en væsentlig opgradering af den centrale og østeuropæiske transportkorridor mellem Skandinavien og det europæiske fastland,” siger Søren Poulsgaard Jensen, CEO hos Scandlines.

Scandlines har sammen med producenten af skibenes dieselelektriske motorer MaK/Caterpillar vurderet, at det er nødvendigt at ombygge indsprøjtningssystemet (common rail) i M/F Berlins og M/F Copenhagens motorer. De nye indsprøjtningsmoduler kan desværre ikke leveres tidligere end 1. januar 2017, hvorfor denne ombygning vil blive gennemført for begge færgers vedkommende i løbet af januar 2017. I den måned afløser M/F Kronprins Frederik de to nye skibe på skift, og værftsopholdet vil derfor ikke påvirke sejlplanen for ruten Gedser-Rostock.

Læs mere om de nye færger til Gedser-Rostock her

Aktuelle billeder af M/F Berlin i høj opløsning kan downloades her

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines står som symbolet på et historisk og tæt samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Sverige siden 1872. Under navnene Scandlines og Scandlines Helsingør-Helsingborg markedsføres i dag tre korte færgeruter med høj kapacitet og frekvens samt en grøn vision for fremtiden. Kerneforretningen består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for kunderne om bord på færgerne såvel som i Scandlines’ butikker.

Fordelt på over 90.000 afgange på 12 færger transporterede Scandlines i 2015 i alt 15 millioner passagerer, 3,3 millioner personbiler, 900.000 fragtenheder og 65.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)

Relateret materiale

Det starter med en sejltur

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2022 tæt på 6,1 millioner passagerer, 1,6 millioner personbiler og over 750.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.