Nyhed -

Har du fokus på, at der kan være sammenhæng mellem misbrug og arbejdsulykker?

Når virksomheder henvender sig omkring misbrug, og når vi holder foredrag/kurser for dem, er det blevet mere og mere tydeligt, at en udfordring i dag i forhold til misbrug på arbejdspladsen ikke alene er påvirkning af arbejdsmiljøet. Ofte kommer talen ind på sikkerhed og risiko i forhold til arbejdsulykker, hvilket ikke er uvæsentligt, da misbrug kan spille ind i forbindelse med arbejdsulykker.

Hvis uheldet er ude, hører vi ofte, at virksomheder forbinder arbejdsulykker med dårlige instruktioner på arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at misbrug kan have indflydelse på hukommelse, koncentrationsevne, reaktionsevne og psykisk/fysisk tilstand. Dermed kan det påvirke den pågældendes opmærksomhed/fokus på arbejdsopgaver og sikkerhed.

Spørgsmål, vi ofte bliver stillet

  • Hvad gør vi ved mistanke om misbrug?
  • Burde vi gribe ind i stedet for at gå med mistanken?
  • Hvad nu hvis det viser sig, at vedkommende har været påvirket af alkohol og/eller stoffer i forbindelsen med en ulykke, og der ikke er blevet grebet ind?

”En arbejdsulykke kan få fatale konsekvenser i virksomheden og påvirker i mange tilfælde ikke alene den, der har et misbrug af alkohol eller stoffer. En ulykke kan samtidig også påvirke en eller flere kollegaer eller udefra kommende personer. Derfor oplever vi også, at virksomheder søger viden og gode råd for at kunne agere ansvarligt i den sammenhæng”, fortæller Anne-Margrethe Overgaard, der er leder af Dare to Care Sjælland.

Misbrug omfatter andet og mere end alkoholmisbrug

Man forbinder stadig oftest misbrug med alkohol, og det er også stadig det, der bliver kigget mest efter. Tjele-Dansk Misbrugsbehandling får imidlertid hver dag flere henvendelser omkring stofafhængighed, og flere undersøgelser viser, at antallet af ’brugere’ på arbejdspladsen af stoffer er stigende. Både når det handler om stoffer som hash, kokain og amfetamin, men også misbrug af medicin som eksempelvis benzodiazepiner og morfin præparater. Derfor er det vigtigt at få fokus på problemet og få hjulpet den pågældende, inden det går galt.

”En god, konkret og effektiv misbrugspolitik har ikke til hensigt at ’smide’ en god medarbejder på gaden. Tværtimod skal den i stedet for virke som et forebyggende værktøj, som har tryghed, sundhed og sikkerhed som omdrejningspunkt. Samtidig skal den bidrage til, at medarbejderen, hvis han eller hun er ude i et misbrug, får den rette behandling, så han eller hun kan hjælpes tilbage på rette kurs igen til glæde og gavn for alle involverede”, siger Anne-Margrethe Overgaard.

Virksomheden viser med en effektiv og god misbrugspolitik, at der er lagt en handlingsplan, og at der tages aktivt del i den samfundsmæssige og sundhedsmæssige opgave.

”Det eneste, man ikke må gøre ved misbrug, er at lukke øjnene, trække tingene i langdrag og tro, at det går over - det handler om omsorg og ansvarlighed”, slutter Anne-Margrethe Overgaard.

          

Mål for misbrugspolitik

  • Øge sikkerheden på arbejdspladsen
  • Nedsætte sygefraværet
  • Øge effektiviteten og nedsætte antallet af fejl
  • Skabe tryghed og bedre trivsel i hverdagen
  •  Tage ansvar for hinanden

Gevinst ved at gribe ind

  • Sparer udgifter på afskedigelse af medarbejder
  • Vigtig viden bliver i virksomheden og går ikke tabt ved afskedigelse
  • Sparer udgifter til oplæring af ny medarbejder
  • Loyal medarbejder som passer sit arbejde efter behandling
  • Genvunden selvrespekt og øget livskvalitet   

Styrker arbejdsmiljøet

  • Virksomheden er ansvarlig og hjælper
  • Der bliver taget hånd om misbrugeren
  • Kollegaer kan fokusere på egne opgaver
  • Forholdet til kollegaer forbedres efter behandling
  • Virksomhedens sociale profil forbedres          

Related links

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • alkoholmisbrug
  • behandling af alkoholmisbrug
  • behandlingcenter tjele
  • dansk misbrugsbehandling
  • misbrugspolitik
  • rådgivning om misbrug og behandling
  • misbrug og arbejdsulykker

Kontakt

Jan Meincke

Pressekontakt Centerleder Tjele-Dansk Misbrugsbehandling 70204080

Søren Skensved

Pressekontakt Afdelingschef Ambulant behandling 40252560

Anne-Margrethe Overgaard

Pressekontakt Rådgiver/misbrugskonsulent Information og rådgivning 70204080

Christina Bredahl Frederiksen

Pressekontakt Daglig leder Information og rådgivning 70204080

Relateret materiale