Pressemeddelelse -

Afhængighed er et stort problem for virksomhedens arbejdsmiljø

Behandlingscenter Tjele deltager for 4. år i træk på HR-messen ’Træfpunkt HR’ i København

Virksomheder kan groft sagt opdeles i to grupper: Dem, der har erkendt, at de har et problem med afhængighed blandt medarbejderne og dem, der endnu ikke har erkendt, at der er afhængighedsproblemer i deres virksomhed.

Begge typer virksomheder kan få hjælp i Behandlingscenter Tjeles stand på HR-messen ’Træfpunkt HR’ i Øksnehallen i København dagene 4. og 5. oktober 2017. Her vil Tjeles medarbejdere informere om de muligheder, virksomhederne får ved at samarbejde med behandlingscentret om at håndtere afhængighed af alkohol, stoffer eller medicin blandt de ansatte, ligesom centret også kan hjælpe med afhængighed af spil, sex eller købetrang.

”Der er rigtig meget arbejdsmiljø forbundet med at have en eller flere afhængige medarbejdere ansat”, siger socialrådgiver Christina Bredahl Frederiksen fra Behandlingscenter Tjele. ”Det påvirker kollegerne meget stærkt at have en kollega, som er ustabil på grund af et misbrug, han eller hun laver flere fejl, har mange sygedage og sætter ofte de nærmeste kolleger i et svært dilemma, fordi emnet er så svært at håndtere”.

Behandlingscenter Tjele har udviklet konceptet ’Dare to Care’, som er et tilbud til virksomheder, der aktivt vil gøre noget for at hjælpe og gribe ind over for medarbejdere, der har problemer med afhængighed og tilbyde dem hjælp til effektiv behandling og rådgivning.

”Det værste, man kan gøre, er at lade være med at gøre noget”, siger Christina Bredahl Frederiksen.
’”Vi tilbyder at uddanne nøglemedarbejdere, som optrænes i at spotte problemer og gribe tidligt ind med et tilbud om hjælp, og vi tilbyder at hjælpe med at tage den vanskelige samtale med de medarbejdere, som skal have et behandlingstilbud”.

Mange virksomheder har allerede indgået et samarbejde med Behandlingscenter Tjele. Behandlingstilbuddet målrettes den enkelte, der har erkendt behovet for behandling og takket ja til at modtage hjælp. Tilbuddet kan ave karakter af døgnbehandling eller dag/aftenbehandling, men kan også være en kombination af disse.

Behandlingscenter Tjele træffes på stand nr. 44-46 på HR-messen ’Træfpunkt HR’

Related links

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • hjælp til medarbejderen
  • misbrugsproblemer
  • arbejdsmiljø
  • shopaholic
  • købemani
  • sexafhængighed
  • hasmisbrug
  • kokainmisbrug
  • ludomani
  • rådgivning om misbrug og behandling
  • misbrugspolitik
  • behandlingcenter tjele
  • behandling af alkoholmisbrug
  • alkoholmisbrug

Tjele - Dansk Misbrugsbehandling er i dag Danmarks største private center for behandling af misbrug. Centret er landsdækkende og har siden 1990 behandlet alkohol-medicin-og stofmisbrug med afsæt i 12-trins programmet, også kendt som Minnesotabehandling. I København og Aarhus tilbydes gratis behandling af ludomani. I København er der desuden tilbud om behandling af sexafhængighed og købemani.

Der tilbydes både døgn-og ambulant behandling samt et omfattende program for de pårørende.

Kontakt

Relateret materiale

  • Når medarbejderen skal starte job efter en misbrugsbehandling - guide til den gode samtale

    Når en medarbejder har været igennem en misbrugsbehandling betyder det ikke, at vedkommende er blevet et helt nyt menneske, der er i stand til at yde sit optimale lige fra den første dag. Behandlingscenter Tjele har udviklet en guide til, hvilke punkter en samtale mellem medarbejder og chef/HR kan indeholde, når medarbejderen skal vende tilbage til jobbet.

  • Misbrug handler om meget andet end alkoholmisbrug

    For år tilbage var misbrug som regel synonym med alkoholmisbrug eller stofmisbrug. I de senere år er misbrugsbegrebet blevet bredt mere ud, og der er kommet større fokus på andre misbrug end alkohol. Inden for kemisk misbrug eller afhængighed er det primært hash, kokain og medicin og inden for de såkaldte adfærdsafhængigheder er det ludomani, købemani, sexafhængighed, overspisning og træning.

  • En aktiv misbrugspolitik betaler sig på bundlinjen

    Langt de fleste mennesker med misbrugsproblemer har, i modsætning til hvad de fleste tror, en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Misbrugsproblemer blandt medarbejderne har direkte negativ økonomisk betydning for virksomheden og for arbejdsmiljøet. Flere og flere virksomheder erkender, at en aktiv misbrugspolitik betaler sig på bundlinjen og styrker den sociale profil.

  • Det eneste man ikke må - er ikke at gøre noget

    Hvis en medarbejder eller kollega viser tegn på at have et misbrug, er det eneste, man ikke må gøre - ikke at gøre noget. Begynder en medarbejder at ændre adfærd, er der god grund til at være ekstra opmærksom. Erfaringen viser, at såfremt der er mistanke om et misbrug, er der som regel noget om snakken. Det bliver altid værre, aldrig bedre. Derfor er det vigtigt, at man som virksomhed griber ind

  • Misbrug – hvad nu hvis jeg tager fejl?

    Dare to Care er Tjele Dansk Misbrugsbehandlings tilbud målrettet misbrugsproblemer på arbejdspladsen. Konceptet er bygget op, så virksomheder/arbejdspladser kan blive hjulpet med de udfordringer, de sidder med i forbindelse med misbrug. Vi giver her svar på tre af de tilbagevendende spørgsmål om misbrug, der går igen, hver gang vi holder kursus for virksomhederne.

  • Afhængighedsproblemer i virksomheden? Vi gør det lidt nemmere…

    Behandlingscenter Tjele deltager i årets Træfpunkt HR i Øksnehallen den 3. og 4. oktober. Tjeles Dare to Care koncept er målrettet de udfordringer, HR-afdelingerne sidder med i forhold til misbrug. I dag handler misbrug ikke "kun" om alkohol. Hash, kokain og amfetamin har også fundet vej til arbejdspladserne. Samtidig er gennemsnitsalderen for klienter i behandling faldet drastisk de seneste 5 år.

  • Misbrugsproblemer - Tør du blande dig?

    Flere og flere virksomheder får en misbrugspolitik og en klar linje for, hvordan man hjælper medarbejdere med misbrugsproblemer. Det handler om ikke at lade stå til, for det værste, man kan gøre, er ikke at gøre noget, så misbruget kommer længere ud og måske ender med en fyring. Misbrug skal stoppes så tidligt som muligt – for alle parters skyld. Du skal turde blande dig!

  • Hvad kommer først stress eller misbrug?

    Tit vil en medarbejder med misbrugsproblemer hellere tale om stress end om misbruget, da misbrug er mere tabubelagt. Det er helt relevant at spørge: Drikker du, fordi du er stresset, eller er du i virkeligheden stresset, fordi du drikker eller har et andet misbrug, som du dækker over? At have et misbrug er nemlig særdeles stressende både fysisk og psykisk og giver ofte anledning til sygefravær.

  • Har du fokus på, at der kan være sammenhæng mellem misbrug og arbejdsulykker?

    Når virksomheder henvender sig omkring misbrug, kommer talen ofte ind på sikkerhed og risici i forhold til arbejdsulykker, hvilket ikke er uvæsentligt, da misbrug kan spille ind i forbindelse med arbejdsulykker. Misbrug har indflydelse på hukommelse, koncentrationsevne, reaktionsevne og psykisk/fysisk tilstand og dermed opmærksomheden og fokus på arbejdsopgaver og sikkerhed.