Skip to main content

Hvad er fordomme, og hvad er fakta om privatskolerne?

Nyhed   •   Feb 11, 2015 10:08 CET

Forældrenes ret til at vælge et alternativ til folkeskolen er sikret i grundloven, hvor der står:

§ 76. Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.

Privatskole. Mange smager på ordet og får et billede på nethinden af en dybt elitær, gammeldags skole for rige folks børn. En skole, der ikke løfter sit sociale samfundsansvar.

Den slags fordomme bliver vi i privatskoleverdenen mødt med hver eneste dag.

Danmarks Privatskoleforening oplever, at fordomme og mangel på viden om de faktuelle forhold omkring privatskoler forplumrer debatten om de frie skoler.

Ved at tage fat i fordommene én for én vil vi vise, hvad der er fordomme, og hvad der er fakta om privatskoler. Vi håber dermed, at vi kan øge den generelle viden om privatskolerne.

Hvad er fordomme, og hvad er fakta om privatskolerne? 

Læs publikationen "10 fordomme og fakta om privatskolerne" og find svarene.

Indhold:
Opgør med fordommene om privatskoler
Fakta: Privatskolernes kerne
Fordomme og fakta: Privatskolerne koster samfundet penge
Fordomme og fakta: Kun rige folks børn går i privatskole
Fordomme og fakta: Privatskolerne scorer kassen
Fordomme og fakta: Privatskoler har ingen tosprogede elever
Fordomme og fakta: Hver gang der lukker en folkeskole, åbner der en ny privatskole
Fordomme og fakta: Man kan ikke få specialundervisning på en privatskole
Fordomme og fakta: Elever på privatskoler klarer sig bedre end andre børn
Fordomme og fakta: Privatskoler kan gøre, hvad de vil
Fordomme og fakta: Alle privatskoler er ens
Fordomme og fakta: Privatskoler skader sammenhængskraften