Skip to main content

Vibratorbehandling ændrede dansk kvindes liv

Pressemeddelelse   •   Jan 14, 2014 08:30 CET

”Tusind tak, fordi jeg måtte være med til dette forsøg, det har ændret mit liv”. Sådan skrev en 41 årig dansk kvinde, efter hun havde været med i et månedlangt forsøg, der havde til formål at undersøge, om vibratorbehandling kunne mindske symptomer fra overgangsalderen.

Kvinden, der kom tidligt i overgangsalderen efter at ha’ fået fjernet slimhinder i underlivet, er på få uger sluppet for flere irriterende gener, blot ved at bruge en vibrator.


Læge anbefaler vibratorbehandling

Vibratorforsøget blev foretaget af den erotiske webshop www.Sinful.dk, der ville teste, om denne utraditionelle behandlingsform kunne afhjælpe nogle af de udfordringer, kvinder ofte mærker i forbindelse med overgangsalderen, i håbet om at hjælpe flere kvinder til at forblive tilpasse og glade igennem den ellers til tider ubehagelige periode i livet.

Sinful.dks forsøg bygger på erfaringer og anbefalinger fra den amerikanske læge Dr. Mary Jane Minkin, der er klinisk professor i obstetrik og gynækologi ved Yale University School of Medicine. Siden efteråret 2013 har Dr. Minkin anbefalet vibratorbehandling med en We-Vibe vibrator til kvindelige patienter, der døjer med f.eks. vaginal tørhed og svækkede muskler i underlivet, som følge af overgangsalderen, hvor østrogenniveauet i kroppen daler.


Store resultater på kort tid

Selvom vibratorforsøget kun varede i en måned, var der store resultater at spore, til stor glæde for holdet bag Sinful.dk:

”Det er først og fremmest utroligt spændende at følge en undersøgelse som denne, men at vide at den har været med til at gøre en forskel for en gruppe kvinder, det har absolut været det største for os”, udtaler Luise Madsen fra Sinful.dk

På bare en måned gav vibratorforsøget følgende resultater:

- 6 ud af 8 testpersoner opnåede større sexlyst

- 6 ud af 8 opnåede bedre søvn. F.eks. oplevede flere, at de efter forsøget sov igennem om natten, hvor de før vågnede flere gange hver nat.

- 4 ud af 8 opnåede mindre ubehag i underlivet.

- 2 ud af 8 opnåede bedre humør

- 1 ud af 8 opnåede færre og mildere blødningsforstyrrelser.

”Resultaterne går rigtig godt i tråd med vores filosofi om, at seksuel velvære og generel velvære går hånd i hånd ”, udtaler Luise Madsen.


Bonusinfo:

Generelt viste forsøget, at de kvinder, der havde oplevet de største forandringer, også var de kvinder, som havde brugt vibratoren mest.

Kvinderne i forsøget blev bedt om at bruge den We-Vibe vibrator, de fik tilsendt, 3-4 gange ugentligt (eller mere) i en måned, enten alene eller sammen med en partner.

Sinful.dk er en danskejet erotisk webshop, der på en stilren og sober måde præsenterer de bedste og nyeste erotiske produkter, der findes på markedet. Vores mål er, at alle – uanset køn, alder og seksualitet – skal føle sig godt tilpas og velkommen på webshoppen.