Gå til indhold
VEGA offentliggør de første navne til VEGAs Udvalgte 2013

Pressemeddelelse -

VEGA offentliggør de første navne til VEGAs Udvalgte 2013

VEGA præsenterer
VEGA offentliggør de første navne til VEGAs Udvalgte 2013
Den 25. januar 2013 præsenterer VEGA for tredje år i træk konceptet VEGAs Udvalgte. De to første udvalgte er denne gang electro-sangerinden MØ og hiphop/soul-bandet Billow. Sidste år tiltrak VEGAs Udvalgte omkring 1000 gæster og på plakaten var bl.a. Ulige Numre og Rangleklods.  



Dansk musik blomstrer i disse år, og indenfor alt fra rock til hiphop skyder et utal af spændende, nye artister frem. For tredje år i træk præsenterer VEGAs Udvalgte derfor en lille håndfuld bands, som vi mener kommer til at præge musikåret 2013. 



VEGAs Udvalgte 2013
Ligesom de to forrige år kommer VEGAs Udvalgte 2013 til at bestå af seks artister, som alle kan opleves live i Lille VEGA og VEGAs Lounge den 25. januar 2013. De første to artister på plakaten til arrangementet er electro-sangerinden og soul/hiphop-bandet Billow. De øvrige kunstnere offentliggøres i løbet af december og i starten af januar.

Målet med VEGAs Udvalgte er, at det skal være et arrangement for alle musikelskere, der gerne vil opleve morgendagens stjerner. 


Selvom 23-årige Karen Marie Ørsted aka endnu kun har udgivet de to singler “Maiden” og ”Pilgrim”, så er den danske sangerinde allerede blevet spået en stor fremtid af flere førende musikmagasiner.

MØs musikalske cocktail af indie, pop, hiphop og electro har ikke blot vagt opsigt herhjemme, men også internationale medier som Pitchfork, The Guardian og NME har skrevet rosende ord om det nye danske navn. For nyligt førte den store omtale desuden til en pladekontrakt med Sony.

”Jeg kan slet ikke få nok af MØ. Singlerne ”Maiden” og ”Pilgrim” bliver spillet på repeat på kontoret, og jeg glæder mig helt vildt til at høre flere numre fra hende. Som med canadiske Grimes har man fornemmelsen af, at de skæve popperler former sig af sig selv inde i MØs hoved og kommer ud med charme og kant. Der er helt sikkert et godt år i vente for MØ”.
- Lene Vive Kristoffersen, booker i VEGA

Billow
Soulmusik har både internationalt og i Danmark fået et comeback på musikscenen de sidste år. Et af de mest bemærkelsesværdige talenter inden for dansk soul er lige nu bandet Billow, der endnu kun har udgivet singlen ”Mental Picture”.

Med inspiration fra bl.a. The Roots, Mos Def og Lauryn Hill præsenterer bandet med frontfiguren Bashir Billow en ørehængende, engelsksproget blanding af hiphop og soul, som man ikke hører hver dag herhjemme.

”Oldschool og helt nyt på samme tid. Første gang jeg blev præsenteret for Billow’s soul/r&b/hip hop, blev jeg mindet om en glemt klassiker fra 80’erne, men musikken har samtidig friskhed, der peger fremad - mod 2013. Man er i rart selskab med Billow. Det er god stemning og talentfulde musikere.”
- Lene Vive Kristoffersen, booker i VEGA

VEGAs Udvalgte – en succeshistorie

I 2011 startede VEGA konceptet VEGAs Udvalgte for at sætte fokus på nye artister på den danske musikscene, som vi syntes fortjente at komme længere frem i rampelyset. De to gange VEGAs Udvalgte har været afholdt, har vi været stolte af at kunne præsentere artister som Freja Loeb, Ulige Numre, Rangleklods, Emma Acs, Penny Police og Panamah, der alle siden er gået hen og blevet etablerede navne på den danske musikscene.


”Med koncepter som VEGAs Udvalgte og Ideal Bar Live forsøger vi i VEGA hele tiden at hjælpe nye, danske talenter frem, og det er altid fantastisk at se vores arbejde gøre en forskel for de bands. Jeg tror bestemt også, VEGAs Udvalgte denne gang kommer til at præge musikåret 2013” - Lene Vive Kristoffersen, booker i VEGA

Læs mere om VEGAs Udvalgte 2012 og VEGAs Udvalgte 2011.

Liveoptrædener optages, streames og gives til bands
Koncerterne til VEGAs Udvalgte den 25. januar optages, og udvalgte numre kan senere ses på VEGAs digitale platforme. Herved håber VEGA yderligere at eksponere de udvalgte bands. Optagelserne bliver endvidere givet vederlagsfrit til de optrædende bands, som frit kan bruge dem i deres forsatte udvikling og promovering.



Se optagelser fra tidligere års VEGAs Udvalgte:


Penny Police – ”Slow Down Sofie” (Live fra VEGAs Udvalgte 2011)
Ulige Numre – ”Sølvvognen” (Live fra VEGAs Udvalgte 2012)
Rangleklods – ”Empty” (Live fra VEGAs Udvalgte 2012)
Freja Loeb – ”Summer Night” / ”Never Stop Coming Back” (Live fra VEGAs Udvalgte 2011)

Fakta om VEGAs Udvalgte 2013
VEGAs Udvalgte 2013: MØ + Billow m.fl. 

Fredag den 25. januar kl. 20
Lille VEGA og VEGA Lounge, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V

95 kr. + gebyr

NB! Early Bird-salg: 65 kr. + gebyr (indtil den 23.12 kl. 12)
Forsalget starter torsdag den 6. december kl. 12 via VEGAs hjemmeside, BilletNet og på posthuse.

Læs mere og køb billet til VEGAs Udvalgte i Lille VEGA og VEGA Lounge

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Relateret materiale

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark