FEFAC er ikke en garanti for bæredygtig sojaimport

Dansk landbrugsindustri importerer årligt 1,7 millioner ton soja til foder til dyreproduktionen. Denne soja har desværre ofte forårsaget afskovning og overtrædelse af oprindelige folks rettigheder i Sydamerika. Derfor er landbrugsindustrien nødt til at tage ansvar for, at den soja de importerer og bruger er produceret under ordentlige forhold. Desværre er FEFAC, som mange virksomheder læner sig op af i forsøget på at importere ansvarligt soja, ikke en garanti for at sojaen ikke har forårsaget afskovning eller overtrædelse af oprindelige folks rettigheder. Der skal flere krav og sikkerhedsmekanismer til.

Af Pernille Meier

Den Europæiske Foderproducent Organisation (FEFAC) udgør retningslinjer for virksomheder for bæredygtig import af soja. Det er anbefalinger for hvilke krav virksomheder bør stille til sojaproduktionen, for at sikre mod afskovning. Det kritiske ved FEFAC er dog, at det netop blot er anbefalinger, det vil sige at det er frivilligt, og blandt andet derfor kan FEFAC ikke anses for at være en garanti for bæredygtig sojaimport, forklarer Gry Bossen, politisk koordinator hos Verdens Skove. Antallet af medlemslande i FEFAC er på 23 EU medlemslande, og fem lande med observerende status er tilknyttet FEFAC. Der er over 160 europæiske fabrikanter af foderblandinger som frivilligt har givet deres samtykke til at følge FEFACs retningslinjer for bæredygtig soja import. Men selvom virksomheder bekendtgøre at de følger FEFACs retningslinjer, så er dette ikke nok, mener Gry Bossen.

At bekendtgøre FEFAC er ikke nok

FEFAC har siden august 2015 haft retningslinjer rettet mod fabrikanter af foderblandinger omkring bæredygtig import af soja. Disse retningslinjer omhandler de krav, som bør stilles til sojaproduktion, og kan indskrives i virksomheders adfærdskodeks. På FEFACs hjemmeside forklares retningslinjerne som værende til for virksomheder som selv ønsker at indkøbe bæredygtigt produceret soja. Og denne opsætning er problematisk, forklarer Gry Bossen: “Det er virksomheder selv der skal opsøge og implementere de foreslåede krav fra denne ordning. Og selv når det er gjort, så er det blot retningslinjer - der er ingen instans der følger op på om de følges”. FEFAC sætter derfor ikke en fast standard for virksomheder, men i stedet nogle guidelines til virksomheders uafhængige validitets check af allerede eksisterende sojaimport programmer.

Derudover er det ligeledes problematisk at FEFAC accepterer produkter der lever op til de eksisterende nationale lovgivninger, hvilket også er problematisk, forklarer Gry Bossen: “Det er ikke altid at den lokale lovgivning er stærk nok til at sikre at der ikke sker afskovning forud for en produktion. Det ser vi for eksempel i Argentina, hvor der ikke er ret mange reguleringer eller regler for afskovning. Derfor kan man ikke læne sig op af den lokale lovgivning og tro at man sikrer afskovningsfri produkter.”

Der bør være større handlekraft fra virksomhederne selv

FEFAC er ikke retningslinjer som udgør en standard for soja certificering, men blot retningslinjer som virksomheder kan vælge at følge og officielt bekendtgøre sig følger af. Men det er ikke nok bare at lave denne officielle bekendtgørelse, pointerer Gry Bossen: “Bare fordi man har bekendtgjort sig FEFACs retningslinjer, kan man ikke bare gemme sig bag denne udmeldelse. Det er vigtigt at virksomheder selv indfører egne indikatorer og principper”.

Verdens Skove mener, at selvom retningslinjernes formål er at fremme bæredygtig soja, så skal der være mere handling bag ordene. Virksomheder skal ikke anskue FEFAC som værende en garanti, således at når først virksomheden har bekendtgjort sig som følger af FEFAC, så er man afskovningsfri. “I stedet bør virksomheder selv tage kontrol med deres forsyningskæde og indføre indikatorer og principper som skal følges, således at virksomheder selv kan stå til ansvar for deres import af soja”, forklarer Gry Bossen og fortsætter: “Først når virksomheder selv sætter højere krav til sojaproduktionen, vil det være muligt at undgå afskovning og stoppe med at krænke oprindelige folks rettigheder”.

Verdens Skove stiller i kampagnen Soja uden Skov krav til den danske landbrugsindustri om at stoppe rydningen af tropisk skov, som oftest sker for at gøre plads til sojaplantager. Dette kan kun ske hvis danske importører af soja sætter krav til sojaproduktionen, således sojaen ikke er produceret på bekostning af tropisk skov.

Læs mere om vores kampagne og hjælp os med at stille krav til at den danske landbrugsindustri ikke fælder tropiske skove og overtræder oprindelige folks rettigheder, for at gøre plads til sojaplantager - skriv under her.