Pressemeddelelse -

All About Teens: Danmarks største teen-studie

Hvert år udkommer Aller Medias store All About Teen-studie, der er en af de absolut største undersøgelser af sin art med over 1600 kvantitative interviews med teenagepiger i alderen 12-17 år. Og undersøgelsen viser, at det især er klima, kønsidentitet og digital mobning, der fylder i danske teenagepigers liv. 

All About Teens bliver bl.a. til gennem indsigt i de unges adfærd og interview med læsere og brugere af Vi Unge. Dette giver en masse informationer og indsigter af teenagepigers liv og (medie-)færden – informationer, som bl.a. Vi Unge hver dag arbejder redaktionelt med, så de kan være vedkommende og hjælpe teenagepiger med at få et nemmere og bedre teenageliv.

- Aller Media har en stor stemme i mange piger og kvinders liv. Og med adgang og viden, følger ansvar. Vi føler os derfor forpligtigede til at sætte de rigtige – og vigtige – emner på dagsordenen. Derfor skal vi også altid været helt opdateret på, hvad der optager vores målgrupper, siger Anne Eskerod Borgstrøm, Insights Manager i Aller Media:

Måden at arbejde med informationerne og indsigterne fra All About Teen-studiet understøtter Aller Medias strategi om at ville bidrage til bedre liv for læsere og brugere, hvorfor sidste års All About Teen-studie bl.a. medførte en række nye indsatsområder for Vi Unge, så som en ny sæson af fiktionsserien på YouTube, ’Første Gang’, og Vi Unge-appen VIPige.

- I år har studiet så givet anledning til at tage et nyt kig på, hvilke typer af indhold pigerne interesserer sig for. Og her er det især klima, kønsidentitet og digital mobning, der er kommet meget højere op på agendaen, end det har været tidligere, siger Anne Eskerod Borgstrøm.

Mobning og hensynsløs adfærd har fået nye grundvilkår

Konklusionerne er ikke til at tage fejl af, når det kommer til teenagepigernes bekymring i forhold til kønsidentitet, kropsidealer og hadebeskeder.

Studiet, der er blevet til på baggrund af over 1600 interviews med teenagepiger i alderen 12-17 år, viser, at 47% har modtaget grimme eller ubehagelige beskeder via de sociale medier, mens 23% fortæller, at de har følt sig forfulgt eller mobbet via de sociale medier.

6% fortæller, at de har oplevet, at der er oprettet hadegrupper mod dem og 8% har selv været med i hadegrupper mod andre – mens 30% af de adspurgte fortæller, at de har modtaget nøgenbilleder af andre.

- Mobning har altid været en del af de unge pigers liv, men det er klart, at når mobningen er blevet digital, har den fået nye grundvilkår, eksempelvis foregår det ikke længere face-to-face, og det kan ligeledes foregå på alle tider af døgnet, siger Anne Eskerod Borgstrøm.

Undgår skole, fester og fysisk aktivitet

Er jeg for tyk? For tynd? For rund? Eller noget helt fjerde. Ifølge All About Teen-studiet har teenagepigerne et enormt fokus på udseendet, og der tegner sig et klart billede af, at de unge bruger usundt meget energi på at bekymre sig om, hvordan deres kroppe ser ud.

7% svarer, at de har undladt at tage i skole og til fest. 14% har undladt at deltage i fysisk sportsaktivitet og 26% har undladt en badetur til stranden/svømmehallen. Men hele 33% fortæller, at de har undladt at gå i bad efter skoleidræt – ligesom hele 46% har undladt at poste billeder af sig selv på de sociale medier.

- Jeg tænker meget over ikke at være tyk. Når nu min veninde er meget tynd, og jeg måske havde lidt mere fedt, så ville jeg tænke, at jeg gerne ville se ud som min veninde, fordi hun har en mega perfekt krop, siger en af de interviewede piger i All About Teen-undersøgelsen, og fortsætter:

- Det var først, da man begyndte at få Instagram, at man begyndte man at lægge mærke til, hvordan andre ser ud. Det tænkte man ikke så meget på før.

Om All About Teens:

En del af Vi Unges strategi (Allers) er altid at være relevant for målgruppen ved at være til stede med det indhold, hun finder vigtigt, og på de platforme hvor vi kan nå hende. Derfor udarbejdes hvert år en grundig kortlægning af teenagepigernes liv og (medie-)færden.

Derudover har Aller Media en strategi om altid at arbejde agendabaseret. Aller er hver dag i kontakt med mange tusinde piger og kvinder på tværs af udgivelser og kanaler. Vi har en stor stemme i mange piger og kvinders liv. Og med adgang og viden, følger ansvar. Vi føler os derfor forpligtigede til at sætte de rigtige – og vigtige – emner på dagsordenen. Derfor skal vi altid været helt opdateret på, hvad der optager vores målgrupper.

Over 1600 kvantitative interviews

Undersøgelsen er baseret på mere end 1600 interviews blandt piger i alderen 12-17 år. Interviewene er vejet på alder og geografi.

Vi har lavet autoetnografi blandt 98 piger, hvor vi har fulgt deres færden på mobilen, og så har vi kigget på adfærdsdata fra Vi Unges kanaler. Kort sagt – vi har været grundige.

Historik og nye perspektiver

Det er tredje gang, vi foretager undersøgelsen. Hvor det er relevant, spørger vi om det samme år for år, så vi kan følge udviklingen. Men vi leder også hele tiden efter nye perspektiver og vinkler, så vi hele tiden er opdateret på hvad der optager pigerne lige nu og her.  

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • danmarks største teensstudie
  • informations
  • insights
  • indsigt
  • all about teens 2019
  • all about teens
  • nadia laas hansen
  • anne eskerod borgstrøm

Aller Media er i dag den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på ugeblade på 71 % og ca. 800.000 magasinlæsere. I alt læser 2,2 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2,1 millioner bruger et af vores digitale universer.

Aller Media A/S er en del af Aller Holding A/S og har søstervirksomheder i Sverige, Norge og Finland. 

Kontakt

Relateret materiale

  • Aller overrækker over 4,2 mio. til Knæk Cancer

    I år kunne Aller Media overrække 4.208.115 kr. fra salget af Knæk Cancer-blomsten til den fælles Knæk Cancer-kampagne ved det store liveshow på TV2, der blev sendt lørdag aften og i alt indsamlede over 145 mio. kr.

  • Danmarks største teen-studie: Greta Thunberg-effekten

    Hvert år udkommer Aller Medias store All About Teen studie. I år er det især klimaudfordringer, der fylder i danske teenagepigers liv. Og deres bekymring er klar: Forældre og politikere tager ikke klimakrisen alvorligt nok.

  • De sidste Z'ere

    Teenagepigerne anno 2018 er nogle af de sidste tilhørende generation Z. De er i sandhed digitalt indfødte. De ældste af dem var kun 7 år, da iPhone blev lanceret i Danmark. Og de bruger den flittigt. I gennemsnit bruger de dagligt 5 timer aktivt på mobiltelefonen. Den er kontakten til venner, veninder og verden. Lær dem at kende, så du kan kommunikere helt rigtigt til dem.

  • Sådan fanger dit brand opmærksomheden hos teenagepiger

    Hvordan trænger man igennem med sit budskab hos teenagepiger, som bruger 4 timer og 20 minutter om dagen med næsen i mobilen? Og som oveni dette konsumerer indhold på flere devices på samme tid, og derfor har et meget lavt attention span?

  • The new adulthood

    The new adulthood, eller de nye voksne, er voksne under nye forudsætninger. De er den første voksen-generation som digital storforbruger. Det digitale storforbrug er med til at understøtte et massivt succestyranni. Det skaber stress og en følelse af utilstrækkelighed. Bliv klogere på en ny generation af voksne som stiller krav, og er hyper-orienteret inden for de områder, der optager dem.