Skip to content
Urolige finansmarkeder har indtil videre præget året

News -

Urolige finansmarkeder har indtil videre præget året

Første kvartal 2016 er afsluttet – og selv om markedet oplevede lidt medvind i marts, har vi haft en historisk turbulent start på året. Men hvad betyder det for dig?

Hos Aon anbefaler vi de såkaldte livscyklusprodukter, hvor den investeringsmæssige risiko automatisk aftrappes over tid, og hvor man får tilskrevet det opnåede afkast på de finansielle markeder. Pensionsselskabet står for investeringerne, og du skal blot forholde dig til, hvor stor en risiko du er villig til at løbe.

Nedenfor har vi samlet tre gode råd til dig, når markederne er gået den forkerte vej:


1. Mærk efter
Vi har i en lang periode været forvænt med stærke afkast på aktier, hvor høj risikovillighed har været nærliggende, da det har været lig med højere afkast. Det er dog et godt tidspunkt at mærke efter, om den risikoprofil, du har valgt, er den rigtige. Der findes ikke ”rigtige” og ”forkerte” risikoprofiler – det er helt op til den enkelte medarbejder.

2. Pensionsopsparing er et langsigtet projekt
Hvis du har et gennemsnitsrenteprodukt, men overvejer at flytte din opsparing til et livscyklusprodukt, kan man godt blive påvirket af uroen på markedet. Hos Aon har vi den holdning, at der ikke findes gode eller dårlige tidspunkter at skifte opsparingsmiljø på: Ingen kan forudsige, hvilken vej markederne går. Samtidig er der tale om en opsparingshorisont på 40-50 år og en udbetalingsperiode på 20-30 år, hvilket betyder, at udviklingen i et enkelt år eller kvartal ikke påvirker den samlede pensionsopsparing. Pensionsopsparing er et langsigtet projekt, og du bør ikke lade dig påvirke af kortsigtet uro, når du skal vælge, hvordan pengene skal investeres.

3. Hav is i maven
Når markederne er urolige, er det naturligt at føle, at man bør gøre noget og blive bekymret for, om man kan indhente det tabte. Det gode ved livscyklusprodukterne er, at de netop tager højde for tiden frem til pensionen. Hvis du har oplevet et stort tab, har du sandsynligvis haft en portefølje med mange aktier, og det har man kun, hvis der stadig er mange år til pensionen. Det betyder, at der er god tid til at indhente det tabte. Hvis du derimod tænker, at du hellere må sikre din pension og flytte til gennemsnitsrente, vil det betyde, at du tager hele tabet her og nu, men går glip af en senere optur.


Hvad anbefaler Aon?

Vi anbefaler, at du har is i maven, når markederne buldrer – det går over igen.

Samtidig er det sundt at gennemgå sin pension fra tid til anden og kigge på, om den valgte risikoprofil fortsat er den rigtige.

Vil du vide mere om ovenstående eller har du spørgsmål til din pensionsordning hos Aon, så er du velkommen til at skrive til os på pension@aon.dk

Topics

Categories

Contacts

Maria Engström

Maria Engström

Press contact Marketing & Communication Leader Nordic Marketing & Communication +46766981108
Linn Jeanette Johansen

Linn Jeanette Johansen

Press contact Commercial & Marketing Leader Health & Benefit +47 45004859

Related content

A leading global professional services firm providing a broad range of risk, retirement and health solutions.

Aon plc (NYSE: AON) exists to shape decisions for the better — to protect and enrich the lives of people around the world. Our colleagues provide our clients in over 120 countries and sovereignties with advice and solutions that give them the clarity and confidence to make better decisions to protect and grow their business.

Aon Nordic
Strandgade 4C
1401 Copenhagen
Denmark