Første søndag i advent er julens store bagedag
60 pct. af de danske husstande bager deres egne småkager til julen, og den største bagedag er nu på søndag, som er første søndag i advent. Det afslører Arla i en ny forbrugerundersøgelse, som samtidig viser, at end ikke tidens hotteste madtrends får lov at ændre ved den gamle jul: Favoritsmåkagen er vaniljekransen, og der skal rigtigt smør i.