Arlas øko-omsætning vokser til en milliard
Det seneste år er Arlas salg af økologiske mejeriprodukter i Danmark steget med 10 procent. Det svarer til 989 millioner kroner. Det øgede salg er drevet af kendte brands og nye, økologiske produkter. Vækstpotentialet er fortsat stort, lyder det fra Arla, der vil øge den økologiske omsætning med 50 procent inden 2020.