Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Arla byder på sydtysk mejeri

Arla Foods har nu givet et konkret købstilbud på det sydtyske mejeri Allgäuland-Käsereien.

Arla kan måske snart øge tilstedeværelsen på det tyske marked med et mejeri i Sydtyskland, idet Arla netop har afgivet et købstilbud på Allgäuland-Käsereien.
Købstilbuddet præsenteres nu for mælkeproducenterne i Allgäuland. I et brev til dem skriver Allgäuland-Käsereiens formand:

"Vi er meget glade for Arlas tilbud, fordi den planlagte overtagelse er et vigtigt og også nødvendigt skridt for at sikre vores selskab. Med Arla Foods får vi en stærk partner," siger formand Kuno Rumpel.

Næste skridt er, at Allgäuland-Käsereien indkalder til en generalforsamling, hvor mælkeproducenterne skal tage stilling til købstilbuddet. Hvis de accepterer buddet, skal overtagelsen også vurderes af EU's konkurrencemyndigheder, før handlen kan gå igennem.

Arla: Stort potentiale i ost
Arla Foods og Allgäuland-Käsereien har grundet en økonomisk svær situation i det sydtyske andelsselskab ført diskussioner og forhandlinger gennem nogle måneder.

"Nu er vi kommet med et konkret købstilbud, som sikrer, at vi kan videreføre aktiviteterne i Allgäuland på et fornuftigt økonomisk grundlag, siger Tim Ørting Jørgensen, Koncerndirektør i Arla Foods International og dermed ansvarlig for Arlas tyske marked.

"Vi ser et stort potentiale i Allgäuland-Käsereiens produktion af ost. Her er tale om fremragende specialoste med internationalt potentiale, og det er derfor, at mejeriet er interessant for Arla Foods. De har nogle produkter, som supplerer de oste, vi allerede har i Arla og blandt andet markedsfører under kvalitetsmærket House of Castello®. Så vi  ser store muligheder for Allgäulands produkter – ikke kun i Tyskland. Vi har i kraft af vores stærke internationale setup mulighed for at supplere vores nuværende sortiment og tilbyde disse produkter til forbrugere og kunder på de internationale markeder," siger Tim Ørting Jørgensen.

Fusionerede med Hansa-Milch i foråret
Arla Foods fusionerede tidligere på året med det nordtyske mejeri Hansa-Milch, som udelukkende producerer friskvarer. Det er Arlas mål at blive et af de største tyske mejerier, og Arlas koncernstrategi fokuserer samtidig på vækst inden for ost, blandt andet under det globale varemærke House of Castello®.

Fakta om Allgäuland-Käsereien

  • 1.800 mælkeproducenter
  • 4 produktionsanlæg
  • 306 ansatte
  • 452 mio. kg mælk
  • Primært ost og smør, men også friskvareprodukter
  • Årlig omsætning: 253 mio. euro (heraf 31 procent fra eksport).
  • Læs mere på www.allgaeuland.de

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Bjarke Munk Kamstrup

Bjarke Munk Kamstrup

Pressekontakt Pressechef +45 2452 6956
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +45 9131 1260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods

Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum