Pressemeddelelse -
Arla Foods etablerer egen repræsentation i Ungarn
Arla Foods har 1. maj etableret egen repræsentation i Ungarn med ansættelse af National Sales Manager Anna Kaposvári.
”Detailhandelen i Ungarn er i dag præget af store internationale detailhandelskæder som Tesco og Ahold, og Arla har brug for en tæt og direkte dialog med disse kunder for at sikre udviklingen i vores samhandel” siger regionsdirektør i Division Europa Frede Juulsen.
Arla Foods har gennem flere år haft en mindre eksport til Ungarn, som er blevet varetaget af en lokal distributør. Dette samarbejde fortsætter som hidtil.
I Ungarn omsætter Arla Foods årligt for omkring 10 mio. kr. Eksporten består hovedsageligt af Lurpak smør, blåskimmelost og flødeost.