Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Arla Foods vil sælge produktionsanlæg i Götene

Arla Foods og børnemadsproducenten Semper AB har underskrevet en hensigtserklæring om, at Semper køber den del af Arla Foods’ produktionsanlæg i Götene, som årligt producerer 16.000 tons vælling, grød, modermælkserstatninger og glutenfri blandinger.

De berørte 155 medarbejdere vil blive tilbudt ansættelse i Semper, og de faglige forhandlinger er i gang.

Arla Foods frasolgte det daværende datterselskab Semper i 2003, og Semper er i dag ejet af den internationale fødevareproducent Hero.

Arla Foods vil fortsat sælge mælk, fløde og valle til Sempers produktion. Semper vil også få til opgave at producere kærnemælk og valleproteinpulver for Arla Foods.

Parterne forventes at skrive under på købsaftalen i begyndelsen af marts, og siden skal købet godkendes af konkurrencemyndighederne.

Emner

Kontakt