Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Arla kendt skyldig

Idømt bøde på fem millioner kr.

Arla Foods blev fredag kl. 12 i Århus Byret kendt skyldig i at have misbrugt sin dominerende position på det danske marked og idømt en bøde på fem mio. kroner.
Arla var tiltalt for at have betalt et markedsføringstilskud på 200.000 kroner til engroskæden Metro på betingelse af, at Metro opsagde sin aftale med Hirtshals Andelsmejeri.
Arla Foods overvejer nu at anke dommen.
”Vi er skuffede over, at dommeren er nået frem til den konklusion. Vi vil nu nærlæse dommens præmisser og så tage stilling til, om vi vil anke dommen til Landsretten”, sagde Arla Foods’ adm. direktør Peder Tuborgh umiddelbart efter domsafsigelsen.
Han kommer senere i dag med en uddybende kommentar til dommen.

Se pressemeddelelse om dommen på Århus Byrets hjemmeside



Læs hvad vi tidligere har skrevet:
 Konkurrencesag

Emner

Kontakt