Gå til indhold
Arla: Samarbejde er afgørende for tempo i den grønne omstilling

Pressemeddelelse -

Arla: Samarbejde er afgørende for tempo i den grønne omstilling

Landbrugets bidrag til den grønne omstilling er et af tidens helt store temaer. Arla, som er ejet af landmænd, er i fuld gang med både at implementere og udvikle en lang række løsninger, der mindsker CO2e-udledningen og værner om naturens ressourcer. Nu søsætter Arla en kampagne, der stiller skarpt på samarbejde som en hjørnesten i alt, hvad andelsmejeriet og landmændene foretager sig i forbindelse med bæredygtighed.

Mælk er en vigtig del af hverdagen for de fleste danskere. 9 ud af 10 danskere har mælk og mejeriprodukter i køleskabet, og langt de fleste danskere er også optaget af klima og bæredygtighed. Når politikerne i valgkampen diskuterer landbrugets bidrag til den grønne omstilling, handler det blandt andet om Arlas bidrag.

For Arla er der ingen tvivl om, at virksomheden selv og Danmark som helhed skal lykkes med klimaindsatsen. Og ifølge andelsmejeriet er samarbejde det primære omdrejningspunkt for at komme i mål med den grønne omstilling.

I en ny kampagne fortæller Arla om de grønne løsninger, der er frugten af samarbejde og partnerskaber. Her vil Arla vise danskerne, hvordan andelsmejeriet og landmændene samarbejder tæt med forskere, universiteter, forbrugere, kunder, leverandører og andre virksomheder om nye metoder og løsninger for at reducere erhvervets klimaaftryk. Derudover arbejder landmændene tæt sammen med hinanden, hvor de deler deres viden og erfaring.

”Som andelsejet virksomhed er det vores grundinstinkt at samarbejde, løse problemer i fællesskab og dele viden med hinanden. Og vi mener, at stærke partnerskaber og samarbejde er nøglen til at gøre det let for forbrugerne at vælge gode og ernæringsrigtige fødevarer, der er produceret med hensyn til jordens ressourcer,” siger Helle Müller Petersen, landedirektør i Arla Danmark og tilføjer:

”Men vi må også konstatere, at mange ikke kender til alle de grønne fremskridt og spændende projekter, der sker ude på gårdene og hos Arla i samarbejde med fx forskere, universiteter og andre virksomheder. Det er også afspejlet i den politiske debat, og det skal vi have ændret.”

Samarbejde sætter turbo på CO2e-reduktion

Arla har et overordnet mål om at reducere CO2e-udledningen med 30 procent i 2030 og være helt klimaneutral i 2050. Og det er udgangspunktet for en lang række samarbejder og partnerskaber, som fremhæves som en del Arlas nye kampagne ‘Mælk er mere end mælk’.

Helt konkret arbejder Arlas landmænd blandt andet med hinanden om at finde bæredygtige løsninger på pilotgårde, hvor nye løsninger afprøves. Derudover samarbejder de med eksperter og forskere om at udvikle klimavenligt foder, og om at omdanne komøg til biogas, som fx bruges som brændstof i Arlas biogaslastbiler. Arla samarbejder desuden med udviklere om tekniske løsninger som eksempelvis sensorer, der kan måle køernes sundhed og trivsel.

”Vi har stort fokus på at reducere vores udledning på gårdene, som er den største del af Arlas samlede udledning. Senest har vi derfor øremærket 3,7 milliarder kroner til en ny afregningsmodel til landmændene i vores syv hjemmemarkeder, der skal belønne landmændene for de bæredygtighedstiltag, der allerede er sket på gårdene, og dem som sker i fremtiden,” siger Helle Müller-Petersen og tilføjer:

”I sidste ende handler det om, at det skal være let for danskerne at inkludere mælk som en del af en bæredygtig kost. Men klimaudfordringen er en kompleks størrelse, som vi ikke kan løse alene. Derfor gør vi og vores landmænd alt, hvad vi kan for at nedbringe vores udledning i tæt samarbejde med forskere, universiteter, forbrugere og andre virksomheder. Altid med den ufravigelige ambition om hele tiden at blive bedre og mindske vores aftryk på klima og natur.”

Fakta:

  • Arla går i uge 43 i luften med kampagnen ”Mælk er mere end mælk”, som skal vise, hvordan Arla og landmændene samarbejder med fx forskere, universiteter og eksperter om at finde bæredygtige løsninger i hele Arlas værdikæde.
  • Læs mere om, hvordan Arla samarbejder med andre aktører her.
  • Arla har netop øremærket 3,7 milliarder kroner årligt til belønning af landmændenes klimatiltag på gårdene. Beløbet er er afsat til Arlas syv hjemmemarkeder, hvor landmænd producerer mælk til Arla.
  • I 2020 indførte Arla et klimatjek, som i dag er gennemført af mere end 8.000 Arla-gårde i de syv europæiske lande.
  • Arla har et må om at reducere CO2e-udledningen med 30 procent i 2030 og være helt klimaneutral i 2050.

Emner


_______________________________________________________________________________

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8900 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum