Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Arla sponserer en verdensmester

Barista-danmarksmesteren Klaus Thomsen, der sponseres af Arla, har netop vundet VM for baristaer.

25-årige Klaus Thomsen fra Estate Coffee i København vandt i april danmarksmesterskabet for baristaer, der sponseres af Arla. Kaffebartenderne bruger Arlas mælk i konkurrencen, hvor de tryller med espressokaffe og mælkeskum.

Klaus Thomsen er netop vendt hjem fra verdensmesterskabet i Bern i Schweiz med en stor pokal. Han vandt nemlig, som den fjerde dansker på syv mulige år, VM-titlen i kunsten at lave en god kop kaffe.

Vi fangede en træt og utroligt glad Klaus Thomsen på mobiltelefonen onsdag eftermiddag, da han lige var kommet hjem fra Schweiz.

”Det var helt surrealistisk, da de skulle udråbe vinderen. De trak tiden rigtig godt ud, og så sagde de bare, at det var mig, der havde vundet. Jeg var helt rundt på gulvet. Konkurrencen foregik i en kæmpe sal, og der var enormt mange mennesker, som bare var helt ellevilde. Mange af mine kolleger var med dernede, de teede sig nærmest som hooligans, og der var kæmpestore dannebrogsflag overalt. Det var simpelthen den fedeste følelse, og jeg fik en klump i halsen, da jeg skulle holde min takketale”, siger tydeligt stolt Klaus Thomsen.

Han benytter også lejligheden til at rose Arlas mælk og dansk mælk i det hele taget. Han beskriver dansk mælk som noget af det mest velsmagende i verden, da det er karakteriseret ved en naturlig smag og en perfekt balance mellem sødme og fyldighed.
”En af de nemmeste mælk i verden, jeg har arbejdet med, det er Arlas Ekspres-mælk, fordi den er så ensartet, at man altid ved, hvordan den opfører sig. Dansk mælk har et utroligt godt ry ude i verden, og vi har jo vundet VM i Barista så mange gange, at de andre deltagere er begyndt at bruge den samme mælk som os. Canadieren, der kom på andenpladsen brugte også Arlas mælk i sin kaffebrygning”, fortæller Klaus Thomsen.

Barista-verdensmester 2006 Klaus Thomsen med DM-trofæet.
Det var anden gang, Klaus deltog i VM, for han vandt også Danmarksmester- skabet i 2004. Han har holdt fri i et år fra sit studie på RUC, hvor han læser kommunikation og virksomheds- studier, for at forberede sig til konkurrencen i år. Og det hårde arbejde har altså båret frugt.
Klaus har blandt andet vundet en lækker espressomaskine, som ifølge ham ”vil gøre enhver kaffenørd blød i knæene”. Men han synes nu alligevel, at det bedste ved VM-titlen er, at den åbner dørene for ham ude i verden. Lige nu strømmer det ind med invitationer fra Australien til USA.


Yderligere kommentarer:
Klaus Thomsen, Estate Coffee:
23 32 26 80

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum