Gå til indhold
Arla udbetaler 207 millioner euro til ejere efter godkendelse af forslag

Pressemeddelelse -

Arla udbetaler 207 millioner euro til ejere efter godkendelse af forslag

Arlas repræsentantskab har godkendt bestyrelsens forslag om at udbetale 1,62 eurocent pr. kg mælk i efterbetaling til landmændene.

Med 165 stemmer for og 7 imod vedtog repræsentantskabet den foreslåede efterbetaling på 1,62 eurocent pr. kg mælk, svarende til i alt 207 millioner EUR inkl. renter af individuel konsolidering.

Arlas nye konsolideringspolitik garanterer en efterbetaling på 1,5 eurocent pr. kg mælk, forudsat at virksomheden opnår et nettooverskud på mindst 2,8 procent. Andelsselskabets økonomiske position resulterede i et nettooverskud i 2021 på 332 millioner EUR eller 3,0 procent af koncernens omsætning, hvorfor bestyrelsen foreslog en højere efterbetaling end det garanterede beløb.

I en kommentar til godkendelsen af forslaget udtaler formand Jan Toft Nørgaard:

"Som et andelsselskab er vi glade for at kunne støtte vores landmænd i disse tider, hvor de er udfordrede af prisstigninger og den generelle inflation, ved at tage udgangspunkt i vores nye konsolideringspolitik om at returnere en større del af årets resultat til landmændene og give os mulighed for at udvikle og fremtidssikre vores gårde."

Repræsentantskabet godkendte også en individuel konsolidering på 0,33 eurocent pr. kg mælk (42 millioner EUR). Resten af overskuddet (83 millioner EUR) er den kollektive konsolidering, som vil forblive i virksomheden som egenkapital og til fremtidige investeringer.

Et andet forslag om højere efterbetaling på 2,0 eurocent blev også fremsat, men repræsentantskabet besluttede i sidste ende at godkende bestyrelsens forslag.

Efterbetalingen udbetales til landmændene i marts.

Yderligere information om Arlas årsresultat for 2021 findes på: https://www.arla.com/company/news-and-press/2022/pressrelease/arla-foods-growth-stays-on-track-despite-volatile-market-conditions/.

Emner

Kategorier


_______________________________________________________________________________

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 9.700 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum