Gå til indhold
​Arlas ejere får 750 mio. kr i efterbetaling

Pressemeddelelse -

​Arlas ejere får 750 mio. kr i efterbetaling

Arlas repræsentantskab stemte onsdag ja til forslaget om at udbetale 1 eurocent i gennemsnit pr kg i efterbetaling. Det betyder, at Arla udbetaler i alt 101 mio euro (750 mio. kr) i efterbetaling til sine ejere. For de danske andelshavere betyder beslutningen en efterbetaling inklusive forrentning af indskudkapital på i alt 7,7 øre pr kilo mælk.

Forud for afstemningen gik en lang debat, da beslutningen betyder, at repræsentantskabet afviger fra sin egen konsolideringspolitik og udbetaler mere af årets resultat i efterbetaling end planlagt.

Baggrunden er, som såvel bestyrelsen som flere repræsentantskabsmedlemmer understregede, at mange mælkeproducenters økonomi lige nu er presset, og mælkeprisen er lav. Som et landmandsejet mejeri udbetaler Arla løbende så høj en mælkepris, som selskabet har mulighed for, men dertil kommer hvert år i februar-marts en efterbetaling.

"2014 var et år som samlet set gav en høj Arlaindtjening til vores andelshavere, men afsluttedes med en lav mælkepris. Derfor føles det godt og naturligt, at vi som et landmandsejet andelsselskab er blevet enige om ekstraordinært at sende yderligere penge ud til vores ejere i en økonomisk vanskelig situation", sagde formand Åke Hantoft på dagens repræsentantskabsmøde.

Find seneste Arla pris

Læs pressemeddelelsen om Årets resultat 2014

Related links

Emner


_______________________________________________________________________________

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 13.500 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Holland og Luxemburg. Arla Foods er en af de stærkeste aktører i den internationale mejeriverden, med et bredt sortiment af mejeriprodukter af højeste kvalitet. Velkendte mærker som Lurpak® og Castello® hører til Arla familien. Arla Foods er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Relateret materiale

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum