Pressemeddelelse -

Blåt stempel til arbejdsmiljøet på Branderup Mejeri

Branderup Mejeri blev i sidste uge certificeret efter arbejdsmiljøstandarden OHSAS 18001.

Mejeriet er derudover som det første mejeri i Arla Foods blevet certificeret efter den såkaldte Bekendtgørelse 923, der er et tillæg til OHSAS 18001. Bekendtgørelsen indeholder krav om arbejde med sundshedsfremme, det rummelige arbejdsmarked samt offentliggørelse af dette arbejde.

Mejeriet har bl.a. oprettet et sundhedsudvalg med repræsentanter fra både ledelse og medarbejderside, hvor forskellige sundshedsfremmende aktiviteter er blevet iværksat.
Desuden har mejeriet gjort en indsats for at forbedre arbejdsbetingelserne for gravide medarbejdere, at sikre ældre medarbejdere efteruddannelse og i samarbejde med Arbejdsformidling og kommune at tilbyde minoritetsgrupper praktikplads på mejeriet.

Ud over certificeringerne på arbejdsmiljøområdet er Branderup Mejeri blevet certificeret efter miljøledelsessystemet ISO 14001, der omhandler det eksterne miljø.




Emner

  • Fødevareindustrien

Kontakt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663