Gå til indhold
Danskerne går mere op i økologi

Pressemeddelelse -

Danskerne går mere op i økologi

Otte ud af ti danskere køber økologiske varer, og næsten hver anden indkøbskurv indeholder økologiske produkter ofte eller hver gang, turen går til supermarkedet. Tendensen er især båret af børnefamilier og kvinder. Og for tre ud af ti danskerne, der køber økologisk, er det vigtigere i dag, end det var for tre år siden. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Buko.

Økologi er kommet for at blive. Således siger otte ud af ti danskere, at de køber økologiske produkter. Og hver syvende dansker lægger økologiske varer i indkøbskurven hver gang, turen går til supermarkedet. Blandt de danskere, der køber økologisk, siger hver tredje dansker, at det er vigtigere for dem at købe økologiske produkter i dag, end det var for blot tre år siden. Danskerne lægger især vægt på, at frugt og grønt, æg og mejeriprodukter er økologiske. Det viser en ny befolkningsundersøgelse foretaget af Epinion på vegne af Buko. Og den økologiske tendens vil fortsætte, mener man hos Buko:

”Undersøgelsen viser, at danskernes interesse for økologi bliver ved med at stige. Danskerne er blevet mere bevidste om de madvarer, de spiser. Det sker blandt andet i takt med, at danskerne har større fokus på sundhed. Vi kan også se i undersøgelsen, at mejeriprodukter er et af de områder, hvor flest danskere prioriterer økologi. Det er naturligvis en udvikling, som vi følger nøje,” fortæller Camilla Blicher Simonsen, Kategoridirektør for ost hos Arla Danmark.

Økologi flytter ind med barnevognen

Økologi er særligt vigtigt for børnefamilierne. Hver fjerde børnefamilie har økologiske produkter i indkøbskurven, hver gang de handler ind mod hver syvende af hele befolkningen. Således peger undersøgelsen på, at økologi fylder mere, når der kommer børn ind i billedet. Og det er især kvinderne, der er bevidste om økologi. Knap hver femte kvinde køber økologiske produkter hver gang, de handler ind. For mændene gælder det hver ottende.

Langt de fleste danskere er tilfredse med det økologiske udvalg af mejeriprodukter. En mejerikategori, hvor danskerne savner økologiske alternativer er dog smøreost. Og også her, er det børnefamilierne, der skiller sig ud. Hver syvende børnefamilie peger på, at de savner økologisk udvalg af smøreost.

”Vi lytter til forbrugerne og udvikler hele tiden produkter på baggrund af deres behov. Derfor arbejder vi allerede på at kunne lancere økologiske smøreoste i år. For vi vil gerne være med til at sikre, at danskerne får mulighed for at vælge mellem flere økologiske alternativer af smøreost, som hidtil har været et niche produkt,” lyder det fra Camilla Blicher Simonsen.

Fakta om Bukos befolkningsundersøgelse

Befolkningsundersøgelsen er baseret på 1.176 webinterviews indsamlet via Epinions Danmarkspanel i perioden 15. januar til 22. januar 2016. Undersøgelsen er vejet i forhold til uddannelse, alder, køn og region og er derfor repræsentativ i forhold til den danske befolkning imellem 18 og 65 år.

Nøgletal fra undersøgelsen

  • 46 pct. af danskerne har hver gang eller ofte økologiske produkter i indkøbskurven, når de handler ind. 11 pct. køber aldrig økologisk.
  • 14 pct. af danskerne har økologiske produkter i indkøbskurven hver gang, de handler ind. For børnefamilierne gælder det 23 pct.
  • Økologi fylder mere for kvinder end for mænd. 17 pct. af kvinderne har hver gang eller ofte økologiske produkter i indkøbskurven mod 12 pct. af mændene.
  • 28 pct. af de danskere, der køber økologiske varer, siger, at det er vigtigere at købe økologiske madvarer i dag, end det var for 3 år siden.
  • Top 3 over produkter, som danskerne lægger vægt på er økologiske er grøntsager og frugt (51 pct.), æg (45 pct.) og mejeriprodukter (44 pct.).
  • Smøreost er den mejerikategori, hvor flest danskere savner økologisk udvalg. Det gælder for 13 pct. af børnefamilierne og 8 pct. af hele befolkningen. 

Emner


_______________________________________________________________________________

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 12.700 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Holland og Luxemburg. Arla Foods er en af de stærkeste aktører i den internationale mejeriverden, med et bredt sortiment af mejeriprodukter af højeste kvalitet. Velkendte mærker som Lurpak® og Castello® hører til Arla familien. Arla Foods er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum