Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Familien Danmark på landet

I den kommende tid vil flere gårde deltage i åbent hus arrangementer.

I den først kommende weekend er det økologerne, der slår stalddøren op og byder velkommen til alle interesserede. 16 ud af de 23 økologiske mælkeproducenter, der deltager i det såkaldte høstmarked, er Arla Foods-andelshavere. En af dem er Frode Lehmann fra Broager i Sønderjylland.

”Vi var med for nogle år siden, hvor der kom godt 400 besøgende i løbet af weekenden. Vi synes, vi fik nogle positive reaktioner fra folk, og det var spændende at diskutere med dem. Nogle mente ikke, man både kunne være økolog og være leverandør til Arla Foods, men jeg kunne jo så forklare dem, at det kan man sagtens”, fortæller Frode Lehmann.

Familien har nu valgt at anlægge en mindre økologisk frugtplantage ved siden af den primære drift, som stadig er de 80 malkekøer på gården. I alt er der 122 økologiske producenter af alle mulige slags, der landet over åbner deres gårde for familien Danmark.
For dem, der ikke har mulighed for at besøge en gård denne weekend, er der stadig en mulighed søndag 19. september. Her byder Landbrugsraadet og Landbrugets Samfundskontakt inden for på 54 gårde i Danmark. De 25 er mælkeproducenter, hvoraf de 16 ligger i Jylland, fire på Fyn og fem på Sjælland.

Arla Foods leverer smagsprøver både til De Økologiske Høstmarkeder og til Åbent Landbrug arrangementerne.



Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jesper Skovlund

Jesper Skovlund

Pressekontakt Pressechef +45 89 38 18 96
Carina Østergaard

Carina Østergaard

Pressekontakt PR Manager +4591311601
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum