Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Forbrugerombudsmanden dropper sag om Økomælk

Det lille mejeriselskab Økomælk A/S, som er ejet af Arla Foods, kan fortsætte med at levere sin mælk i sine egne mælkekartoner.

Forbrugerombudsmanden henstillede i sidste uge til, at Arla Foods ændrer Økomælks kartoner, sådan at de bliver påført navnet ”Arla Foods amba”. Men i et brev til Arla Foods den 28. november meddeler Forbrugerombudsmanden, at han dropper sagen, fordi produktionen på Økomælk stopper den 31. december.

”Under hensyn hertil og henset til de retsmidler og de resurser, der står til Forbrugermandens rådighed, agter vi ikke at foretage videre i sagen”, skriver Forbrugerombudsmanden.
Arla Foods’ marketingdirektør, Anne With Damgaard, er meget tilfreds med Forbrugerombudsmandens beslutning.


”Vi er enige med Forbrugerombuds-manden i, at der bør stå ”Arla” på produkter fra Arlas selskaber, og det er da også vores generelle politik. Men i dette tilfælde hvor mejeriet lukker, har vi blot fundet det fornuftigt at lade Økomælk bruge den allerede trykte emballage op. Og juridisk mener vi ikke, at vi er forpligtede til at skrive Arlas navn på kartonerne fra Økomælk, siger Anne With Damgaard.

Emner

Kontakt