Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Godt gået Arla-chauffør

Arla Foods chauffør, Jørgen Thygesen holdt lige ved siden af den næsten berømte østjyske familie, som gennem Østjyllandsradio torsdag morgen fortalte deres snehistorie. Siden kl. 16.00 onsdag havde de siddet fast ved afkørsel nord på motorvejen ved Randers med fire børn i bilen. Jørgen Thygesen, som er mellemtransportchauffør, var på vej fra Tyrrestrup Mejeri til Hobro Mejeri med varer, da også han kom til at sidde fast i snestormen, som var specielt slem i Randers-området.

Han lå i lastbilen og var ved at vågne, da han hørte morgenradio. Da han havde hørt indslaget og indså, at han holdt lige bag familien, fandt han nogle liter kakaomælk og nogle Kinder mælkesnitter frem fra kasserne bagi og delte dem ud til de sultne indesneede bilister, der holdt i nærheden.

Jørgen Thygesen bryder sig ikke om at karakterisere sig selv som en af dagens små helte, men ikke desto mindre, har Arla Foods’ forbrugerservice modtaget en mail fra en mand, der synes, det var godt gået.




Emner

Kontakt