Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Jagten på omkostninger skudt i gang

Et nyt effektiviseringsprogram skal opspore selv den mindste unødvendige udgift på driftsstederne i Division Danmark og Sverige.

Effektiviseringen er en del af strategien for Norden, som er et hovedområde i Arlas egen vej uden fusionspartner.
Programmet med navnet ”Future Nordic Cost Development” har til formål at øge effektiviteten, opnå yderligere besparelser og begrænse alle unødvendige omkostninger i produktionsapparatet og distributionen under divisionerne for Danmark og Sverige.

”Vi skal som minimum forhindre, at der går inflation i omkostningerne i de næste tre år, og nogle steder skal vi også reducere omkostningerne”, siger koncerndirektør Peder Tuborgh, som har ansvaret for Norden.

Arla skal tilpasse sig lavere priser på markedet, og der er ifølge Peder Tuborgh stadig noget at hente i produktionen.

”Derfor har vi nu nedsat denne ”task force”, som skal rejse rundt til mejerierne for at øge opmærksom- heden på området. Det handler eksempelvis om at optimere distributionen, reducere spild, udnytte mælken bedre og stille større krav til leverandørerne af emballage og ingredienser om at være med til at sænke vores omkostninger”, siger Peder Tuborgh. Den ene del af den nordiske strategi handler således om at effektivisere forretningen, mens den anden del handler om at øge salget gennem produktudvikling.

Og det kan lade sig gøre – også selv om Arla allerede fylder meget på hylderne i Danmark og Sverige, mener Peder Tuborgh.

”Vi skal skabe forbrugsvækst med nye madlavningsprodukter, drikke og ostetyper. Vi satser på nye supper og saucer, syrnede og ikke-syrnede mælkedrikke, sundhedsdrikke og oste, der kan konkurrere med andre typer af pålæg”.

Arla vil også bevæge sig ind på produktområder, hvor mejerierne i dag ikke er repræsenteret. Da Kærgården i sin tid blev lanceret, revolutionerede det nærmest margarinemarkedet, og sådan en succes vil Peder Tuborgh gerne finde igen.

Emner


_______________________________________________________________________________

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8500 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jesper Skovlund

Jesper Skovlund

Pressekontakt Pressechef +45 89 38 18 96
Carina Østergaard

Carina Østergaard

Pressekontakt PR Manager +4591311601
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum