Pressemeddelelse -
Mælk med smag i literkartoner
Kølediskens familie af sød- , let-, skummet- og minimælk får nye naboer i form af to smagstilsatte mælkeprodukter med vanille og kakao.
Produkterne, der lanceres i helliters-kartoner, er fremstillet på basis af minimælk tilsat lidt sukker samt et strejf af vanille og kakao.
»De nye mælketyper skal ses om et alternativ til den hvide mælk snarere end konkurrenter til traditionelle smagstilsatte produkter som f.eks. kakaomælk. Den diskrete antydning af vanille eller kakao giver mælken netop den drejning i forhold til smag og anvendelse, som mange moderne forbrugere efterlyser. Nu kan forbrugeren både vælge mælk efter fedtprocent og efter den foretrukne smag«, siger produktchef i Division Danmark Karsten Jeppesen.
De nye mælkeprodukter kan bruges til både kolde og varme drikke, til cornflakes og til desserter og henvender sig til hele familien.
Hver dansker drikker gennemsnitlig 114 liter mælk om året - heraf otte liter smagstilsat mælk.