Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Mejeriet i Stourton udvides - planer om lukning af Northallerton

En stor udvidelse af Stourton Mejeri i Leeds vil give Arla helt nye muligheder på det britiske marked samt betydelige besparelser i produktionen. Udvidelsen er allerede i fuld gang og forventes fuldført i 2010. Det muliggør en lukning af mejeriet i Northallerton.

Det store, britiske mejeri i Stourton, Leeds, er på vej til at blive endnu større. Allerede sidste år begyndte den fysiske udvidelse af mejeriet, der på investeringsbudgetterne for henholdsvis 2008, 2009 og 2010 er tildelt i alt et samlet beløb på 70 millioner britiske pund (ca. 550 millioner danske kroner) til investeringer i effektiviseringer, øget kapacitet og flere produktionsmuligheder. I den sammenhæng planlægges nu lukning af Arlas ældre mejeri i Northallerton.

Konkret vil Stourton kunne udvide produktionen med blandt andet frisk fløde, crème fraiche og hytteost. Og de mange nye tiltag forventes at kunne skabe 100 nye arbejdspladser. En del af disse vil dog komme fra mejeriet i Northallerton, hvor medarbejderne torsdag er blevet informeret om Arlas planer om at lukke mejeriet.

"Udvidelserne og investeringerne i Stourton er et positivt skridt for vores forretning og ambitionen om at udvide sortimentet samt øge effektiviteten. Men det er samtidig med stor beklagelse, at vi også må orientere medarbejderne om den planlagte lukning af mejeriet i Northallerton," siger Lars Dalsgaard, der er Arla UK's business group director for forsyningskæden (supply chain).

Den planlagte lukning af Northallerton mejeriet forventes at ske i løbet af 2010 og vil i så fald skære omkring 130 stillinger væk.

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Bjarke Munk Kamstrup

Bjarke Munk Kamstrup

Pressekontakt Pressechef +45 2452 6956

Rune Jungberg Pedersen

Pressekontakt Kommunikationsdirektør Arla Danmark +45 91 31 10 88
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +45 9131 1260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods

Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum