Pressemeddelelse -
Mellemmåltid rammer plet
Cultura Drik passer til danskernes nye livsstil
Flere og flere måltider indtages uden for hjemmet. Med Cultura Drik, der netop er blevet lanceret i en fjerde smagsvariant, har Arla Foods tilsyneladende fundet frem til et af de mejeriprodukter, der passer ind i de nye forbrugsvaner.
”Folk indtager typisk Cultura Drik i frokostpausen eller på vej til eller fra arbejde. Drikken er flydende og har alligevel et element af måltid over sig i kraft af yoghurten”, siger produktchef Søren Skjalm Rasmussen, Division Danmark.
Cultura Drik har oplevet en betydelig fremgang, siden den blev lanceret i plastflaske i 1998.
Salget steg sidste år med 30 pct., således at det samlede salg af drikkeyoghurten nu ligger på 10 mio. enheder årligt.
Cultura Drik produceres på Brabrand Mejeri.
![]()

Den fjerde variant af Cultura Drik er med fersken og passion og supplerer de eksisterende varianter jordbær, hindbær og appelsin.