Pressemeddelelse -
Rapport: Børn og unge bliver kaldt kræsne trods stort madmod
Arla Fondens seneste Børn, Unge og Mad-rapport kaster lys over, hvordan børn og unge viser stor nysgerrighed over for nye smagsoplevelser. Alligevel viser rapporten også, at mange børn og unge bliver kaldt kræsne.
"Næsten alle, jeg kender, kalder mig kræsen” - pige, 12 år i Arla Fondens Børn, Unge og Mad-rapport.
Arla Fondens seneste Børn, Unge og Mad-rapport viser, at 65 % af de adspurgte børn mellem 10 og 15 år har oplevet at blive kaldt kræsne, hvilket er en stigning på 8 procentpoint sammenlignet med året før. Og det er en kedelig udvikling. For kun 24 % af børnene opfatter faktisk sig selv som kræsne, mens 64 % ikke mener, at de er det.
"Det er ærgerligt, at så mange af børnene i årets rapport er blevet kaldt kræsne. For det afspejler, hvordan børn og unge ofte stigmatiseres for deres madpræferencer. Og vi hjælper dem ikke til at blive mere nysgerrige på mad ved at stemple dem som kræsne. Tværtimod risikerer vi at skabe en negativ fortælling, hvor barnet selv begynder at tro på, at det ikke kan lide ny mad," siger direktør i Arla Fonden, Sanne Vinther.
Og manglende madmod kan have konsekvenser for ens sundhed, siger forsker i madmod og adfærd ved Københavns Universitet, Annemarie Olsen.
“Hvis man ikke har mod på at prøve nye fødevarer, kan det lede til, at man har en mindre variation i det, man spiser. Kvaliteten af maden er oftest større, når man spiser mere varieret.”
Børnene oplever ikke selv at være kræsen
Stemplingen som kræsen står i skarp kontrast til, hvordan de 10-15-årige i rapporten selv oplever deres madmod. Rapporten viser nemlig, at af de børn, der er blevet kaldt kræsne indenfor det seneste år, er 41 % af børnene i alderen 10-15 år enige i udsagnet "Jeg kan godt lide at smage mad, som jeg ikke har smagt før". Når man kigger på dem, der er blevet kaldt kræsne indenfor den sidste måned, er det 39 %, der er enige i udsagnet.
Samtidig har 65 % introduceret deres forældre til nye madvarer eller retter, hvilket understreger børnenes lyst til at udforske madens verden.
Madmodet viser sig også i praksis, når børnene deltager i madlavningen. 27 % af de børn, der har hjulpet med madlavningen i den seneste uge, er helt enige i, at de kan lide at smage mad, de ikke har prøvet før. For børn, der ikke har hjulpet med madlavningen, er andelen 16 %.
Ifølge Annemarie Olsen findes der ikke meget forskning i, hvorfor der er dette modsætningsforhold mellem børnenes egen opfattelse og andres opfattelse af deres madmod. Hendes hypotese er dog, at det kan skyldes, at forældrene ikke oplever børnene i alle kontekster som eksempelvis i skolen, til fritidsaktiviteter eller hos venner.
“I skolesammenhæng vil de fleste tænke, at ‘det smager jeg også på, når alle andre gør’. Derhjemme kører man i samme bane og oplever, at det bliver accepteret, at man siger nej tak – måske endda uden at smage. Der er nogle andre sociale dynamikker. Samtidig lægger forældrene måske heller ikke mærke til forandringerne, fordi det sker gradvist, hvis barnet lige pludselig bliver modigere,” siger Annemarie Olsen.
Børn og unge påvirkes af deres omgivelser
Denne hypotese bakkes op i rapporten, der viser, at børnenes lyst til at smage på noget nyt ofte er påvirket af deres sociale omgivelser. Således siger børnene, at når de smager på nyt, er det oftest på ferie (58%), dernæst restaurant (51%), og først på tredjepladsen kommer derhjemme (45%). Derudover siger 81 % af børnene, at de har smagt noget nyt, fordi deres forældre smagte på det, og 70 % har gjort det på grund af deres venner.
"Det er fantastisk at se, hvordan børnene finder mod til at udforske nye smagsoplevelser både i hjemmet og i andre sociale sammenhænge. Madlavning og smagning af nye retter bliver en mulighed for børnene til at udvikle selvtillid og styrke deres forbindelse til både familie og venner. Det er en påmindelse om, at støtte og opmuntring fra omgivelserne kan være med til at forme børnenes nysgerrighed og lyst til at prøve ny mad," siger Sanne Vinther, direktør for Arla Fonden.
Nej tak til ordet “kræsen”
Både Sanne Vinther og Annemarie Olsen håber, at vi vil stoppe med at kalde børn og unge for kræsne.
“Det kan blive selvopfyldende at blive kaldt kræsen. Det kan få børnene til selv at tænke, at de er kræsne, og så vil de ikke smage. Samtidig er det en negativ term, og vi bruger heller ikke andre tillægsord om børn, der på samme måde er negative. Kræsen er et udtryk, man har brugt i mange år, og derfor har vi måske ikke reflekteret nok over, at det ofte har nogle negative sideeffekter,” siger Annemarie Olsen.
“Jeg har jo det erklærede mål, at ordet kræsen skal fjernes fra ordbogen. I stedet for at kalde børnene for kræsne, bør forældrene tage snakken med dem. Handler det for eksempel om lugt, smag eller tekstur? De kan forsøge at introducere retten eller ingrediensen igen, men nu justeret, så der tages hensyn til barnets bekymring. Det kan måske være ved at tilberede maden anderledes eller krydre den på en anden måde,” supplerer Sanne Vinther.
Fakta: 6 gode råd til forældre
Igennem sin forskning har Annemarie Olsen undersøgt forskellige metoder til at få børn og unge til at udvise mere madmod, og her er seks gode råd fra hende:
- Man skal være nysgerrig og udfordre sit barn til at sætte ord på, hvad det er, det ikke kan lide. Er det en enkelt ingrediens, er det smagen, er det konsistensen? Kan man lave retten på en anden måde? Kan man få det til at smage på en anden måde.
- Lad børnene selv stå for maden en gang imellem. Det kan både være, at barnet står for alt inklusiv planlægning, indkøb, madlavning og oprydning, men det kan også være, at barnet laver de sjove og kreative dele af madlavningen, mens du står for indkøb og oprydning.
- Udnyt de sociale relationer: Hvis fætter Peter er pjattet med laks og et forbillede for dit barn, så kan man servere laks, når han er på besøg. Børn i den her alder ser ofte mere op til andre børn end til forældrene ift. spiseadfærd.
- Belønning i form af “hvis du spiser det her palmekål, så får du en is bagefter” vil jeg generelt ikke anbefale. Tværtimod. På sigt vil man opnå den modsatte effekt af den ønskede, så det bør man undgå.
- Man kan spørge sig selv “Hvornår har jeg været madmodig?”. At være en god rollemodel betyder meget, og hvis man aldrig selv smager noget nyt, er det sværere at invitere barnet til det. Man skal selvfølgelig ikke kokkerere et måltid, man ikke forventer at kunne lide, men det kunne være, at man kunne smage noget anderledes hjemme ved andre eller tage et par muligheder, når de byder sig. Det kan samtidig give en god fornemmelse af, hvordan det føles for barnet.
- Nogle familier har regler om, at man skal smage på alt, der bliver serveret, før man må sige nej tak. Det er som udgangspunkt et fint princip, men vi har også set, at nogle børn reagerer negativt på det, så man skal være ret opmærksom på det og ikke nødvendigvis følge det 100%. Især i den her aldersgruppe på 10-15 år er det vigtigt at invitere børnene til selv at tage ejerskab for deres smagspræferencer.
Om rapporten: Børn, Unge og Mad 2025
Antal deltagere: 1.275 i alderen 10-15 år
Fordeling: 628 piger og 629 drenge +18 andet
Undersøgelse udført af: Silverlining Research på vegne af Arla Fonden
Dataindsamling: Besvarelser fra både Arla Fondens partnerskoler og panelundersøgelser via Norstat
År for undersøgelsen: 2025
Ovenstående tal er bare nogle af de unikke indsigter, Arla Fonden løfter frem i årets Børn, Unge og Mad-rapport, der er den femte i rækken, siden den første udkom i 2020.
Det er Arla Fondens ambition, at rapporten skal give nye indsigter til arbejdet med børn og unge. Indsigterne skal bidrage til, at Arla Fonden og andre interesserede kan blive inspirerede af børnenes tanker og klogere på deres madvaner. Dermed fremmes også Arla Fondens formål: At skabe madglæde og bæredygtige madvaner til den næste generation. Hele rapporten kan læses på Årets rapport - Arla Fonden
Om Arla Fonden
Arla Fonden vil inspirere børn og unge til gode, sunde og bæredygtige madvaner. Det gøres blandt andet gennem involverende læringsaktiviteter, hvor børn og unge kan fordybe sig i mad, råvarer, måltider og bæredygtighed.
En stor del af læringsaktiviteterne er udviklet til skolernes 6.-8. klassetrin. Dette gælder for eksempel Madlejr, hvor klasser tilbydes at komme på madlejrskole på øen Helnæs på Sydfyn. Samt Madværkstederne, hvor Arla Fondens undervisere gennemfører tematiserede workshops ude på skolerne.
Arla Fonden har også læringsforløb, der foregår i fritiden. Madspildsskolen, en pop-up aktivitet for familier, afvikles i et partnerskab med Too Good To Go, føtex og Arla og er et eksempel på denne type aktivitet i fritiden.
Kontakt
Arla Fonden:
Sanne Vinther, direktør i Arla Fonden
sanne.vinther@arlafonden.dk
+45 4033 2333
Emner
_______________________________________________________________________________
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 7600 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.
