Gå til indhold
Røgeosten bliver i Odense

Pressemeddelelse -

Røgeosten bliver i Odense

Arla har besluttet at bevare produktionen af Røgeost på Thulevej i Odense frem for at flytte produktionen ud til mejeriet i Ørbæk, som det ellers tidligere var planlagt. Samtidig lukkes produktionen i Ørbæk.

Røgeost kræver en hel speciel teknologi, og ved at forsætte i de eksisterende rammer fastholder Arla den smag og kvalitet som Thranes Røgeost har været kendt for i årtier.

I længere tid var det ellers planen at flytte denne produktion til mejeriet i Ørbæk, men der findes ingen standardteknologi for produktion af Røgeost, så usikkerheden ved en flytning gør, at Arla nu har valgt at fastholde den meget håndværksprægede produktion i Odense.

”Der er ingen tvivl om, at den fynske røgeost er det produkt i Thrane/Ørbæk sortimentet, som har det største potentiale på det danske marked lige nu, og produktets kvalitet afhænger af den unikke produktionsform på Thulevej i Odense. Derfor vil det være for risikabelt at flytte Thrane røgeosten til Ørbæk, så vi har valgt at lade den blive, hvor den er født og opvokset,” siger Arlas direktør for det danske marked, Peter Giørtz-Carlsen.

Ingen produktion i Ørbæk uden røgeost
Konsekvensen af denne beslutning bliver, at der desværre ikke vil være tilstrækkelig produktionsvolumen til at opretholde aktiviteterne i Ørbæk. Produktionen på mejeriet i Ørbæk, der hovedsageligt omfatter produkter som posemælk, skyr, industrimælk, kvark og hytteost, vil blive overflyttet til andre produktionssteder. Den overflytning forventes gennemført inden udgangen af november måned i år. Dette medfører desværre også, at bemandingen samlet set reduceres fra 16 til 7 medarbejdere.

”Thranes røgeost er unik i sine vante fynske omgivelser, mens vi må indse, at de øvrige produkter fra mejeriet i Ørbæk kan laves med samme kvalitet på nogle af vores andre mejerier, og vi samler nu produktionen dér, hvor det er mest effektivt. Det er naturligvis en ærgerlig nyhed for de ni dygtige medarbejdere, der bliver berørt af det her, men vi vil gøre vores bedste for at hjælpe dem videre,” siger Peter Giørtz-Carlsen.

Arla overtog driften af det fynske mejeriselskab Faurholt og Thrane I/S med dets to mejerier i Odense og Ørbæk i marts 2011, efter selskabet i noget tid havde kørt med økonomiske problemer.

Emner

Kategorier

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum