Pressemeddelelse -
Statusrapport 4. februar
Saudi-Arabien
Satus quo. Total boykot. Statsministerens interview på al Arabiya synes ikke at have hjulpet, tværtimod. Ikke mindst i lyset af de meget klare meldinger imod tegningerne fra regeringerne i såvel UK som USA. Sagen er stadig tophistorie i aviserne.
Kuwait
Situationen er forværret. Tonen er skærpet i medierne. Der har været en demonstation i et overvejende egyptisk område. Det er helligdag i dag, så butikkerne holder lukket.
Qatar
Fortsat en særdeles spændt atmosfære. Megen fokus på statsministerens interview i Al Arabiya - holdningen er, at han ikke gjorde en god figur, idet han ikke sagde undskyld. Gårsdagens demonstration var stærk efter lokale forhold.
Bahrain
Der var demonstrationer i Bahrain i går. Samtidig var aviserne fyldt med historier om sagen. Vores varer er stadig at finde i en del butikker. Men det kniber med salget.
UAE
Situationen er forværret. Vi er ude af de par butikker, vi kortvarigt kom ind i igen. Salget var ellers på niveau, men butikkerne har trukket varene tilbage igen.