Pressemeddelelse -
Stjerneregn i Odsherred: Arla Unika hylder årets nye stjerner
Den 16. juni blev Odsherred centrum for den gastronomiske scene i Norden, da Michelin-stjernerne blev uddelt. På en aften fyldt med klapsalver og stolthed blev topkokke og -restauranter belønnet for deres dedikation, nytænkning og kreativitet.
“Det var en aften, hvor man virkelig mærkede, at passion og innovation bærer frugt,” udtaler Frederic Viking, Head of Marketing and Innovation i Arla Unika. “At se så mange talentfulde restauranter få den anerkendelse, de fortjener, er både inspirerende og bekræftende for vores arbejde.”
Arla Unika er leverandør til mange af de bedste restauranter i både Danmark og Sverige, og er partner med Food Organisation of Denmark (FOOD), der er Host Partner for Michelin in the Nordics. Derfor var det på flere måder helt særligt, at flere af de tættesamarbejdspartnere og inspirationskilder også blev hyldet for deres store arbejde.
Det er tydeligt, at både de garvede og nye spillere i branchen stadig bidrager med både traditioner og den kreativitet og nyskabelse, der hyldes med stjerner til Michelin-uddelingen. Arla Unika har, ligesom mange både i og udenfor restaurationsbranchen, fulgt med i den spænding og glæde, der hører med på en aften som denne, og hvor det igen understreges, at nordisk gastronomi fortsat baner nye veje.
“Det var en fornøjelse at følge med i, hvordan restauranternes hårde arbejde og kreative tilgang blev belønnet i dag,” siger Henrik Lilballe, landedirektør i Arla Danmark. “Vi er stolte af at være en del af hele kæden – fra leverandør til køkken – og vi ønsker hjerteligt tillykke til alle, der i dag blev hædret med en Michelin-stjerne.”
Stort tillykke til særligt alle de danske restauranter, som fik tildelt nye Michelin stjerner og tillykke til alle de danske restauranter, som alle beholdt både sine 1,2 og 3 Michelin stjerner.
Oversigt over danske resturanter, som fik tildelt nye Michilin stjerner:
Grøn stjerne | 1 stjerne | 2 stjerner | 3 stjerner |
Dagsholms slot Goutmet, Høvre Treetop, Vejle |
Texture, København Alimentum, Aalborg Parseley Salon, Hellerup Udtryk, København Pearl by Paul Proffitt, Kruså Sushi Anaba, København |
Paz, Tòrshavn |
Jordnær, Gentofte (beholdt sin 3 stjerne) Geranium, Københvan (beholdt sin 3 stjerne) noma, København (beholdt sin 3 stjerne) |
Emner
_______________________________________________________________________________
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 7600 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.