Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Sveriges største detailkæde sænker priserne

I kampen om forbrugerne har Sveriges største supermarkedskæde Ica besluttet at sænke priserne på over 2.000 varer.

Icas indkøb foregår i langt de fleste tilfælde fra centralt hold, og man satser på prissænkninger på cirka syv procent. Tiltaget er en måde at imødegå lavpriskonkurrenterne, som har vundet frem i den svenske dagligvarehandel.

Arla Foods’ adm. dir., Åke Modig, sagde på repræsentantskabsmødet i Aalborg i starten af måneden, at det er uundgåeligt, at de faldende priser hos kæderne også vil ramme leverandørerne.


Ica har i Sverige cirka 1.700 butikker med en samlet årlig omsætning på knapt 72 mia. kr..

Ica er 50 procent ejet af verdens tredjestørste detailhandelskæde hollandske Ahold.


Læs mere på www.ica.se

Emner

Kontakt