Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Teknisk fejl bag uheld på mejeriet i Christiansfeld

En teknisk fejl i en pumpe på Christiansfeld Mejeri forårsagede i weekenden forurening af 741 liter skummetmælk med skyllevand, der indeholdt et brintoverilte-rengøringsmiddel.

Mejerichef Erik Vesløv, Christiansfeld Mejeri, siger, at mejeriet nu vil sikre det dataprogram, som styrer pumpen, så mælken ikke kan tappes, hvis pumpen er defekt. ”Samtidig er det naturligvis en menneskelig fejl, at kvalitetskontrollen samtidig har svigtet, så den forurenede mælk ikke blev opdaget”, siger mejerichefen.Christiansfeld Mejeri har fået hovedparten af den forurenede skummetmælk retur til destruktion, mens den resterende del er kasseret af butikker eller forbrugere.

Fejlen blev opdaget, ved at to forbrugere oplevede ubehag ved at drikke mælken, og Christiansfeld Mejeri tilbagekaldte søndag skummetmælken, der udelukkende var distribueret på Fyn.

Emner

Kontakt