Fusion mellem Walhorn og Arla er nu godkendt af konkurrencemyndighederne
Fusionen mellem EGM Walhorn og Arla Foods er nu godkendt af de relevante konkurrencemyndigheder. Fusionen træder i kraft pr. 1. august 2014.
Fusionen mellem EGM Walhorn og Arla Foods er nu godkendt af de relevante konkurrencemyndigheder. Fusionen træder i kraft pr. 1. august 2014.
Arlas salg af hytteost er steget 111 procent på fem år, og derfor forbereder Arla sig på at åbne Europas største hytteostmejeri i Falkenberg i Sverige for at imødekomme den stigende proteintrend.
Arla sælger datterselskabet Dairy Fruit A/S til tyske Döhler Gmbh. Handlen har effekt fra dags dato.
For at udnytte en bredere platform for finansiering og for at refinansiere dele af Arlas eksisterende bankgæld har Arla endnu en gang givet professionelle investorer mulighed for at investere i selskabet via obligationer til en samlet værdi af 1,5 mia. svenske kr. med en løbetid på fem år. Obligationerne noteres på Irish Stock Exchange.
EGM Walhorn har stemt ja til en fusion med Arla. Arla stemte ja i går. Fusionen betyder, at Arla får flere mælkeproducenter i Belgien og Tyskland, og for første gang får andelshavere i Holland.
Arlas øverste beslutningsorgan - repræsentantskabet - har i dag stemt ja til en fusion med EGM Walhorn på et møde i Bonn i Tyskland. Nu afventer Arla afstemningen i Walhorn, som finder sted i morgen.
Arla sælger datterselskabet Danapak Flexibles A/S til østrigske Schur Flexibles Group. Handlen forventes at have effekt fra 1. juli 2014 forudsat godkendelse fra relevante konkurrencemyndigheder.
Peter Lauritzen har valgt at træde tilbage som koncerndirektør for Arlas britiske forretning og erstattes af nuværende koncerndirektør i Arla Danmark, Peter Giørtz-Carlsen, med effekt 1. august 2014.
Kinesiske smagsløg og madvaner er ikke som de fleste Arla forbrugere i Europa og resten af verden. De unikke behov og trends i Kina ønsker Arla nu at imødekomme endnu bedre med et nyt center i Beijing, hvor danske og kinesiske mejerister og innovationsspecialister skal udvikle oste og andre mejeriprodukter, der kan vinde kinesiske forbrugeres hjerter.
For nylig blev den første russiske produktion af Arla produkter nogensinde indviet. Produktionen udføres som lønproduktion af Ruslands tredjestørste mejeriselskab Molvest Group på et nyligt ombygget gulost-mejeri, der skal supplere lokalt fremstillede produkter til Arlas hastigt voksende import fra Danmark.
Arla investerer ca. 80 millioner DKK i en ombygning af det danske Branderup Mejeri. Mejeriet skal fremover ikke længere producere gul ost men mozzarellaost, og samtidig udvides kapaciteten fra 18.000 ton til 25.000 ton om året.
Mejeriselskaberne Eupener Genossenschaftsmolkerei Walhorn (EGM Walhorn) og Arla Foods amba kan i dag offentliggøre, at de to andelsselskaber har til hensigt at fusionere. Bestyrelserne i begge selskaber har i dag udsendt et forslag om dette til deres andelshavere, og forslaget skal til afstemning i repræsentantskaberne i midten af maj.