Arla lancerer ny laktosefri mælke- og havredrik
I denne uge vil de danske forbrugere finde et helt nyt produkt i supermarkedernes køleskabe. Her lancerer Arla nemlig ’Arla Laktosefri Mælk & Havre Drik – 0,6% Fedt’, der udelukkende består af 50 % laktosefri skummetmælk og 50 % havredrik. Arlas mælke- og havredrik er til mejeriglade forbrugere, der kan lide at udforske nye, spændende og sunde produkter – uden laktose.