Arla vil konvertere 30 mio. opskriftsbesøg til online-handel
Nu bliver det lettere at købe ind, når du har fundet en opskrift på nettet. Arla lancerer nemlig den digitale købsknap Click&Cook, som gør det muligt på kun ét min. at komme fra en Karolines Køkken-opskrift og videre til at købe de ingredienser, du mangler. De leveres til døren af REMA 1000s indkøbs- og udbringningstjeneste Vigo.