Flere Arla-mejerier strejker
Arbejdsnedlæggelsen på Esbjerg Mejeri fortsætter torsdag, og fra morgenstunden blokeres mejeriet af de strejkende medarbejdere. Strejken har desuden torsdag morgen bredt sig til Holstebro Flødeost, Hjørring Mejeri, AKAFA i Nordjylland, Hoco i Holstebro, samt Hobro Mejericenter og Friskvareterminal. Sidstnævnte driftssted distribuerer normalt varer til Arla Foods' kunder i Nordjylland.