Pressemeddelelse -

Her er Danmark på Facebook 2012

En ny indsamling af informationer foretaget af det digitale medie bureau, Atcore, giver et grafisk billede af danskerne på Facebook. Det visuelle indtryk viser danskernes adfærd på Facebook 2012 og samler både danske private Facebook brugere og danske virksomheder. Indsamlingen tager form som en såkaldt infografik. En infografik, eller informations-grafik, er en visuel repræsentation af data, der hjælper med at videregive store og komplicerede mængder af information på en simpel og let overskuelig måde. Det være sig statistikker, viden, nyheder og analyser - visualiseret ved hjælp af grafer, kort og illustrationer støttet af tekst, og nu er turen kommet til “Danmark på Facebook 2012”.

Halvdelen af den danske befolkning anvender Facebook dagligt.

På infografikken, “Danmark på Facebook 2012”, fremgår det bl.a., at der på Facebook er 3 millioner aktive danske brugere. Den viser også, at smartphone-kulturen er ved at få godt tag i danskerne, idet at ⅓ af danske Facebook-brugere benytter Facebook på mobilen. Tallene afslører endvidere, at 72% af de danskere, der er på Facebook (hvilket er godt halvdelen af den danske befolkning), dagligt benytter sig af Facebook. Den danske Facebook-bruger har i gennemsnit 197 venner.

Det største udbytte for danske virksomheder på Facebook er forøget trafik til deres website.

Udover en repræsentation af data over danske private Facebook-brugere illustrerer infografikken også informationer om danske virksomheder på Facebook. Her fremgår det, at en stor andel af danske virksomheder enten har en tilstedeværelse på det sociale medie, eller planlægger en i nærmeste fremtid. Desuden afsløres det, at 31% af de danske virksomheder, som har en tilstedeværelse på mediet, har oplevet forøget salg til nye kunder ved brug af sociale medier. I øvrigt ligger den generelle opfattelse hos danske virksomheder, at det største udbytte, de har af Facebook, er øget trafik til virksomhedens website. 8 % af danske virksomheder lukker eller begrænser brugen af sociale medier på arbejdspladsen.

Tallene, der er brugt i “Danmark på Facebook 2012”, er hentet fra Facebook, Danmarks Statistik, Nielsen Groups og Social Semantics’ undersøgelse af private virksomhedernes anvendelse af sociale medier - udmundet i rapporten: “Network Business Factbook 2012”.

Infografikken “Danmark på Facebook 2012” kan ses på atcore.dk/blog/danskerne-pa-facebook

Emner

  • Webmedier

Kategorier

  • sociale medier
  • facebook

Atcore er et digital medie bureau, der hjælper virksomheder med at maksimere effekten af deres online investeringer. Atcore hjælper virksomheder med at tiltrække mest muligt relevant trafik til deres website, øge konverteringen til det, der skaber værdi, og forlænge og øge kundelivstid.

Kontakt

Relateret materiale

  • Sådan får man følgere på Twitter

    At følge folk og se deres tweets i Twitterstrømmen er en god ting – men for at føre værdifulde samtaler, har man brug for, at andre også følger en og ser de tweets, man skriveer. Det er vigtigt at have følgere – de udgør et netværk på Twitter, og det er dem, der kommer til at se ens tweets. Her 10 gode råd til at få følgere på Twitter.

  • Sociale medier: Hvilke netværk skal virksomheder satse på?

    Der er mange sociale medier at vælge imellem, når man som virksomhed står overfor den udfordring at skulle være til stede. Når man bruger sociale medier som et markedsføringsværktøj, skal man derfor have for øje, hvad man egentlig stiler efter at få ud af de brugere, man møder på sociale medier.

  • Har din virksomhed en social medie strategi?

    Flere og flere danske virksomheder er for alvor begyndt at anvende sociale medier. Men derfra er der langt til at forstå potentialet, og hvad man egentlig skal med de her medier, samt hvem der skal løfte opgaven. Har din virksomhed en social medie strategi? Hvad indeholder sådan en?

  • Sådan undgår du negativ omtale på sociale medier

    Det er hårdt arbejde at være på sociale medier. Det kræver engagement, monitorering og en vedblivende indsats. Det er aldrig sjovt, når folk bliver sure, har en dårlig oplevelse med din virksomhed og omtaler dig i hårde vendinger. Hvad gør man, som virksomhed, når dialogen med brugerne på sociale medier bliver negativ?

  • Kundeservice på sociale medier - go eller no-go?

    Der er ingen tvivl om, at når man er en stor virksomhed, skal man have tungen lige i munden for at eksekvere kundeservice på sociale medier. Ellers kan det hurtigt gå op i hat og briller. Men betyder det, at man helt skal afstå kundeservice på sociale medier, som så mange store virksomheder gør?

  • Brug Pinterest til at skabe trafik til dit site

    Hvis din forretning bygger på at skabe trafik til dit website, er Pinterest et oplagt sted at have en tilstedeværelse. Pinterest kan bruges til mange ting – herunder også branding af din virksomhed. Er dit primære mål med din tilstedeværelse på Pinterest at skabe trafik, kommer her et par håndfulde tips.