Gå til indhold
Audi charging hub åbner som et lynopladningskoncept, der kan reserveres

Pressemeddelelse -

Audi charging hub åbner som et lynopladningskoncept, der kan reserveres

Med det stigende antal elbiler stiger kravene til ladeinfrastrukturen. I Nürnberg åbner den første Audi charging hub for kunder den 23. december – som det eneste ladekoncept af sin art i verden. Den moderne lynladestation med reserverbare ladepladser er blandt andet tiltænkt elbilejere, der ikke har nogen lademuligheder derhjemme. Desuden er Audis ladehub beregnet til at betjene den fremtidige spidsbelastning for opladning i bymiljøer. Et tilhørende loungeområde giver en premium opladningsoplevelse.

Med pilotplaceringen tester Audi for første gang sit nye ladekoncept. "Vi vil bruge det til at teste fleksibel og premium-orienteret lynopladningsinfrastruktur i byrummet," siger Ralph Hollmig, Audi charging hub projektleder. "Vi skal hen, hvor vores kunder ikke nødvendigvis vågner om morgenen med en fuldt opladet elbil, og samtidig tænker vi på det stigende behov for opladning i fremtiden."

Selvforsynende opladningsinfrastruktur
Audis ladehub er funderet på såkaldte kuber, der kan samles og skilles ad igen i eksisterende områder på få dage. De fleksible container-kuber giver to lynladepunkter for hver enhed og kan kombineres i forskellige konstellationer. Brugte og istandsatte lithium-ion-batterier - såkaldte second-life-batterier, der kommer fra demonterede udviklingskøretøjer - fungerer som strømlager. Det sparer omkostninger og ressourcer. En kompleks infrastruktur med højspændingskabler og dyre transformere er derfor lige så overflødig som tidskrævende planlægningsprocesser. Audi ladehub'ens batterilagringsløsning kan hurtigt bringe lynopladningsinfrastruktur der hen, hvor elnettet ikke er tilstrækkeligt.

Takket være de omkring 2,45 MWh mellemlager har ladestanderne i Nürnberg kun brug for en 200 kW grøn strømforbindelse til det allerede tilgængelige lavspændingsnet, hvilket er fuldt tilstrækkeligt til at drive Audi ladehubben. De 200 kW er nok til løbende at fylde lagermodulerne. Solpaneler på taget giver desuden op til 30 kW grøn energi. Kunder kan lade elbiler op med op til 320 kW effekt på seks ladepunkter. Der kan i alt oplades ca. 80 køretøjer om dagen uden at nå grænserne for energilagringssystemets kapacitet kombineret med navets 200 kW strømforsyning.

Fx kan Audi e-tron GT lade med op til 270 kW, hvilket giver op til 100 kilometer rækkevidde på cirka fem minutter. En opladning fra 5 til 80 % tager cirka 23 minutter.

Opladning for alle

Hvis man har et e-tron Charging Service kort, kan man lade på Audis ladehub i Nürnberg til 31 cents per kWh. Audis ladehub i Nürnberg er dog åben for, at ejere af andre bilmærker også kan oplade deres biler og benytte faciliteterne bortset fra loungeområdet, der er forbeholdt Audi-kunder.

Hurtig og ukompliceret opladning
Audi-kunder kan bruge den nye reservationsfunktion i myAudi-appen, hvor de nemt kan bestille et af de seks ladepunkter. Selve opladningen er også hurtig og ukompliceret. Med Plug and Charge (PnC) er det endda muligt at oplade modeller med Plug and Charge-funktionalitet uden et RFID-kort (radio frequency identification) på to af de seks ladepunkter under pilotfasen. Autentificeringsprocessen foregår automatisk via krypteret kommunikation, så snart ladekablet er tilsluttet bilen. For at bruge dette system skal man have en PnC-kompatibel model af Audi e-tron-serien (Audi e-tron 50/55/S med produktionsdato efter kalenderuge 48/2021) og en e -tron Charging Service-kontrakt. Kunder kan bruge de 20-30 minutter, det tager at lade op til 80 % - fx med Audi e-tron eller e-tron GT – i loungen ovenpå.

Attraktive servicetilbud hvor opladningstiden udnyttes
Pilotprojektet, der starter i Nürnberg, fokuserer på den nye reservationsfunktion, kundernes forventninger til en premium opladningsoplevelse og tekniske aspekter som kravene til moderne batterilagringssystemer. Audi ønsker også at undersøge, på hvilke tidspunkter af dagen anlægget er særligt hyppigt brugt. Målet er at etablere Audis ladehub med en passende merværdi for kunderne. Til det formål tilbyder Audi yderligere attraktive tjenester på stedet ud over opladning af elbiler – bl.a. udlånsservice til el-scootere, information om forskellige Audi-produkter, prøvekørsler, just-in-time levering af mad, mobil bilpleje etc.

I den omkring 200 kvadratmeter store lounge, som også omfatter en 40 kvadratmeter stor terrasse, er der fokus på brugerne. Der kan de arbejde eller slappe af, og på en 98 tommer skærm kan Audi-modeller konfigureres, eller oplysninger om Audi-ladehub'ens funktionalitet eller en bils aktuelle ladeniveau kan hentes.

Under pilotprojektet i Nürnberg vil Audis ladehub være bemandet mellem kl. 10.00 og 19.00, men de seks ladestandere og loungen er tilgængelige døgnet rundt. "Audis ladehub er et attraktivt tilbud til vores kunder," siger projektleder Ralph Hollmig, "med en eksklusiv reservationsmulighed, et loungeområde og minimalt tidsforbrug takket være høj ladekapacitet."

Related links

Emner

Kategorier


___________________________________________________________________________________________

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 27 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Mærket er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. Dertil har Audi omkring 87.000 ansatte spredt over hele verden, hvoraf 60.000 af dem er i Tyskland. I 2020 solgte Audi på verdensplan knap 1,7 millioner biler.

Audis vision er at være det mest attraktive og innovative premiumbrand, og til fremtidens mobilitet fokuserer Audi på produkter og teknologier, der har tanke på miljøet.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Relateret materiale

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark
Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark