Gå til indhold
Audi på vej mod CO2-neutrale produktionsanlæg

Pressemeddelelse -

Audi på vej mod CO2-neutrale produktionsanlæg

  • I 2025 skal alle Audi fabrikker producere med en neutral CO2-balance
  • Fabrikkerne i Bruxelles og Győr er allerede certificeret CO2-neutrale
  • CO2-programmet i leverandørkæden øger reduktionspotentialet for energiintensive materialer som aluminium, stål eller batterikomponenter
  • Pilotprojekt med kemisk genbrug af plastik

AUDI AG vil yde sit bidrag til at nå klimamålene fra Parisaftalen, og koncernen har derfor iværksat tiltag i hele værdikæden, der bidrager til visionen om CO2-neutralitet i 2050. Alle tiltag til reduktion af det økologiske aftryk i produktionen og leverandørkæden samles i miljøprogrammet Mission:Zero, og der foreligger en strategisk plan for, hvordan målet om CO2-neutral produktion kan nås på Audi fabrikkerne senest i 2025. Men engagementet i CO2-neutral produktion begrænser sig ikke til mærkets egne fabrikker, idét Audi og koncernens leverandører har identificeret CO2-reduktionspotentialet i leverandørkæden og har besluttet at implementere disse reduktioner. Fokus er rettet mod de særligt energiintensive materialer i produktionen, som er aluminium, stål og batterikomponenter.

Sidste år producerede Audi ca. 1,8 millioner* biler på mærkets fabrikker rundt om i verden, og derfor er det ambitiøst at ville gøre produktionen så bæredygtig som muligt. ”I en bils livscyklus udledes en stor del af emissionerne i brugsfasen. Men med det voksende antal elektrificerede biler sker der i stigende grad en forskydning til produktionsfasen”, forklarer Peter Kössler, som er direktør for produktion og logistik hos AUDI AG. ”Her har vi som producent en afgørende indflydelse. Ved at gøre vores fabrikker CO2-neutrale og videreføre dette krav konsekvent i leverandørkæden sørger vi for, at vores biler leveres til kunderne med mindre CO2 i bagagen.“ Koncernen har sat sig et ambitiøst mål om at reducere de bilspecifikke CO2-emissioner med 30 % over hele bilens livscyklus inden 2025 – i forhold til referenceåret 2015.

Sammenlignet med produktionen af mindre komplekse produkter er den teknologisk krævende og energiintensive produktion af biler en enorm udfordring, hvad angår reduktionen af CO2, men Audi har allerede nået to delmål i produktionen.

Bruxelles var Audis første CO2-neutrale fabrik
Allerede i 2018 fik fabrikken i Bruxelles, hvor den fuldt elektriske Audi e-tron-modelrække produceres, certifikatet for CO2-neutral produktion. Væsentlige tiltag til klimaneutral produktion er: Omstilling til grøn strøm og installation af et stort solcelleanlæg (107.000m2), varmeforsyning til fabrikken med vedvarende energi ved hjælp af en udligning via certifikater til biogas og udligning af emissioner, der på nuværende tidspunkt ikke kan undgås, via certificerede CO2-kredit-projekter. Disse tre søjler udgør – sammen med andre tiltag – grundlaget for reduktionen af CO2-udledningen også på andre fabrikker.

Fabrikken i Ungarn har Europas størtste solcelletag
Fabrikken i Győr, som for nylig blev Audis anden CO2-neutrale fabrik, har siden 2012 udnyttet de geografiske forhold, og ca. 70 % af fabrikkens varmebehov dækkes af jordvarme, hvilket gør Audi Hungaria til den største bruger af industriel geotermisk energi i Ungarn. De sidste 30 % af varmebehovet dækkes af naturgas, som er CO2-neutral ved hjælp af biogas-certifikater. Med opstarten af det 160.000 m2 store solcelletag, som er Europas største, er også Audi fabrikken i Győr blevet CO2-neutral. De 36.400 solceller, der dækker et område på størrelse med ca. 22 fodboldbaner, producerer årligt 9,5 gWh energi og sparer dermed alene 4.900 t CO2Læs mere om tiltagene hos Audi Hungaria for at blive CO2-certificeret

”Vi arbejder kontinuerligt på at forbedre det økologiske aftryk fra vores fabrikker og på at opnå en neutral CO2-balance på alle Audi lokationer senest i 2025”, forklarer Rüdiger Recknagel, som er miljøansvarlig i Audi koncernen. ”På nuværende tidspunkt er der på de tilbageværende fabrikker i Ingolstadt, Neckarsulm og mexicanske San José Chiapa allerede implementeret tiltag, der forhindrer mellem 70 og 75 % af de ellers udledte CO2-emissioner.”

Leverandørerne og Audi identificerer sammen områder med potentielt store CO2-reduktioner
En omhyggelig og intelligent omgang med ressourcerne sparer materialer og reducerer det energiforbrug, som ellers ville være nødvendigt til fremstilling af nye materialer. CO2‑besparelserne er derfor et resultat af effektiv omgang med ressourcerne. ”Den effektive omgang med ressourcerne er en væsentlig metode til at reducere vores CO2-emissioner i produktionsfasen”, forklarer Marco Philippi, som er chef for strategisk indkøb. ”Derfor følger vi en hotspot-baseret strategi og satser frem for alt på de områder, hvor produktionen er særligt energiintensiv, eller hvor der bruges meget materiale.” Med omstillingen til elektrisk mobilitet øges andelen af CO₂-emissioner, der kommer fra leverandørkæden, fordi især produktionen af batterierne er en CO2-intensiv proces. Hos Audi forventes næsten en fjerdedel af alle CO2-emissioner i 2025 at komme fra leverandørkæden baseret på den forventede flåde-sammensætning. Sammen med sine leverandører adresserer Audi derfor især tiltag, der kan bruges i denne tidlige fase af produktionen.

Allerede i 2018 startede koncernen implementeringen af et CO2-program i leverandørkæden med henblik på i samarbejde med leverandørerne at identificere tiltag til yderlige CO2-reduktion. Der er især muligheder i de lukkede materialekredsløb, den løbende forøgede anvendelse af sekundære materialer, anvendelse af materialer fra genbrugsprocesser i komponenter lavet af kunststof (plastik) og anvendelsen af grøn strøm. Disse tiltag skal også være fuldt ud implementerede i 2025, og CO2-reduktionspotentialet pr. bil udgør i gennemsnit 1,2 t.

Audi undgår CO2-emissioner via genbrug af aluminium i lukkede kredsløb
Eksempler viser tydeligt reduktionspotentialet: Med indførelsen af lukkede aluminium-kredsløb hos Audi blev der alene i 2019 sparet 150.000 t CO2. Audi er pioner inden for letvægtskonstruktioner og har anvendt aluminium siden 1990’erne. Med anvendelsen af sekundært aluminium spares der op til 95 % energi i forhold til anvendelsen af primært aluminium. Lukkede aluminium-kredsløb er p.t. implementeret i Ingolstadt og Neckarsulm, og i 2021 følger fabrikken i Győr. På nuværende tidspunkt er komponenter af sekundært aluminium integreret i karrosseridelene til Audi A3, A4, A5, A6, A7 og A8 samt i komponenter til Audi e-tron og e-tron Sportback. Fra slutningen af 2020 bliver der også anvendt sekundært aluminium i Audi e-tron GT, som produceres på fabrikken i Neckarsulm. Flere modeller og fabrikker vil følge efter. Læs mere om Audis lukkede aluminium-kredsløb

Audi starter pilotprojekt med kemisk genanvendelse af plastik
Et andet eksempel er et pilotprojekt, som er startet af Audi. I samarbejde med Karlsruher Institut für Technologie arbejder de to partnere på en metode til kemisk genbrug af plastik fra biler. Dermed kan den plastik, som anvendes i biler på grund af de høje krav til sikkerhed, varmebestandighed og kvalitet, genbruges til såkaldt pyrolyseolie. Den kan så genanvendes i produktionen af kunststofkomponenter til biler, så man derved undgår at bruge råolie. Denne metode har potentiale til at blive et miljøvenligt alternativ til mekanisk genbrug, hvor plastikken genbruges i et lukket kredsløb. “Vi ønsker at etablere intelligente cirkulære systemer i vores leverandørkæder og udnytte ressourcerne effektivt”, forklarer Marco Philippi, Senior Director Procurement Strategy hos Audi AG. Læs mere om pilotprojektet om kemisk genanvendelse af plastik

Du kan finde flere informationer om Audi og CO2-neutralitet i pressekittet på Audi MediaCenter

* Inklusive lokalt producerede biler i Kina fra den associerede virksomhed FAW-Volkswagen Automotive Company, Ltd., Changchun (Kina)

Related links

Emner

Kategorier


___________________________________________________________________________________________

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 27 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Mærket er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. Dertil har Audi omkring 90.000 ansatte spredt over hele verden, hvoraf 60.000 af dem er i Tyskland. I 2019 solgte Audi på verdensplan mere end 1,8 millioner biler.

Audis vision er at være det mest attraktive og innovative premiumbrand, og til fremtidens mobilitet fokuserer Audi på produkter og teknologier, der har tanke på miljøet.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

  • Lukket aluminiumskredsløb hos Audi Hungaria
    Lukket aluminiumskredsløb hos Audi Hungaria
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2682 x 1701, 1,81 MB
    Download
  • Audi e-tron produktion på den CO2-neutrale Audi-fabrik i Bruxelles
    Audi e-tron produktion på den CO2-neutrale Audi-fabrik i Bruxelles
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3992 x 2661, 3,03 MB
    Download
  • Audi Hungaria er anden CO2-neutrale Audi-fabrik
    Audi Hungaria er anden CO2-neutrale Audi-fabrik
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3840 x 2160, 1,56 MB
    Download
  • Audi Hungaria er anden CO2-neutrale Audi-fabrik
    Audi Hungaria er anden CO2-neutrale Audi-fabrik
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1920 x 1080, 261 KB
    Download
  • Audi lukket aluminiumskredsløb
    Audi lukket aluminiumskredsløb
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3070 x 2303, 1,89 MB
    Download

Relateret materiale

  • Audi i Ungarn er den anden CO2-neutrale Audi-fabrik

    Audi i Ungarn er den anden CO2-neutrale Audi-fabrik

    Den 7. oktober 2020 startede Audi Hungaria officielt driften af Europas største solcelleanlæg. Siden begyndelsen af året har fabrikken i Győr kun brugt grøn strøm. I 2012 åbnede Audis ungarske fabrik et geotermisk anlæg til at dække en stor del af sit behov for varme. Resten kompenseres af biogascertifikater. Audi Hungaria er den anden ud af fem Audi fabrikker til at opnå en neutral CO2-balance.

  • Lukket aluminium-kredsløb sparer 350.000 ton CO₂

    Lukket aluminium-kredsløb sparer 350.000 ton CO₂

    Audi har en lang tradition for at bruge aluminium. Produktionen af aluminium er dog meget energiintensiv, og Audi styrer derfor materialet i et genanvendelseskredsløb, der sparer primære råvarer. Presseværkerne i Ingolstadt og Neckarsulm bruger genanvendt aluminium til dele af modellinjerne Audi A3, A4, A5, A6, A7 og A8, samt til Audi e-tron og e-tron Sportback. Andre fabrikker vil følge efter.

  • Audi vil halvere vandforbruget i produktionen frem mod 2035

    Audi vil halvere vandforbruget i produktionen frem mod 2035

    Audi har valgt at gøre en sparsommelig og effektiv håndtering af vand til et af de vigtigste fokusområder i sit miljøprogram Mission:Zero. Koncernen vil holde sit eget vandforbrug så lavt som muligt og på sigt ikke længere anvende drikkevand i bilproduktionen. Til det formål gør Audi brug af effektive processer, lukkede vandkredsløb og større udnyttelse af regnvand.

  • Audi slutter 2020 med det mest succesfulde kvartal i virksomhedens historie

    Audi slutter 2020 med det mest succesfulde kvartal i virksomhedens historie

    AUDI AG sluttede 2020 med det mest succesfulde kvartal i virksomhedens historie opgjort i leverede biler. I årets sidste 3 måneder leverede virksomheden således over en halv million biler i et kvartal for første gang nogensinde. I et udfordrende år, præget globalt af restriktioner på grund af coronavirus-pandemien, leverede Audi i alt 1.692.773 biler, et fald på 8,3% sammenlignet med 2019.

  • Audi AG præsenterer robust resultat for 2020

    Audi AG præsenterer robust resultat for 2020

    Audi satte også i det udfordrende regnskabsår 2020 fuldt tryk på omstillingen til at være udbyder af bæredygtig og opkoblet premiummobilitet. Pga. pandemien gik udleveringerne og omsætningen markant ned i første halvår, men takket være et stærkt andet halvår med et fremragende fjerde kvartal landede omsætningen for 2020 på ca. 50 mia. euro. Samtidig fortsætter koncernen konsekvent sin e-køreplan.

  • Audi starter produktionen af den elektriske Q4 e-tron

    Audi starter produktionen af den elektriske Q4 e-tron

    Audi forbinder fortid med fremtid i Zwickau i Tyskland, hvor produktionen af Audi Q4 e-tron nu er begyndt. Q4 e-tron er bygget på den Volkswagen-udviklede elbilsplatform MEB, der giver betydelige muligheder for at udnytte synergier i Volkswagen koncernen. Produktionen vil være CO2-neutral lige fra starten.

  • Audi viser klima-fokus hele vejen rundt om produktet på GREENTECH FESTIVAL

    Audi viser klima-fokus hele vejen rundt om produktet på GREENTECH FESTIVAL

    Under GREENTECH FESTIVAL 2021 i Berlin (16.-18. juni) handlede alt om innovative teknologier til fordel for en bæredygtig og klimavenlig livsstil. Og endnu en gang var Audi med som founding partner, hvor koncernen demonstrerede, hvordan Audis produkter, processer og materialer handler om at bekæmpe klimaændringer og fremme bæredygtighed ved hjælp af digitalisering.

  • Elbilsbatterier får et second life eller genanvendes

    Elbilsbatterier får et second life eller genanvendes

    Hvad sker der med batteriet ved slutningen af en elbils levetid? Kan det få et second life, eller skal det genanvendes? Med den nye Audi-udviklede analysesoftware BattMAN ReLife, der tester batteriets sundhedstilstand i løbet af få minutter, kan spørgsmålet hurtigt besvares. Lyntesten anvendes allerede nu hos Volkswagen Group Components i Salzgitter.