Gå til indhold

Nyhedsarkiv

  • Den banebrydende kvindelige kunstner Gerda Wegeners værker på auktion

    En af de mest markante kvindelige kunstnere i 1920’ernes Danmark var Gerda Wegener. Nu får du muligheden for at erhverve dig et eller flere kunstværker af den banebrydende kunstner, når en stor og yderst sjælden samling af Wegeners værker kommer på auktion hos Bruun Rasmussen. Værkerne er vurderet til mellem 15.000 kr. og 300.000 kr.

  • Bredgades ikoniske lysekrone på auktion

    En historisk lysekrone fra Bruun Rasmussens højloftede lokaler i Bredgade kommer den 19. september under hammeren i selvsamme auktionssal, som den i 75 år har kastet lys og glans over.

  • Skagensmalerne kaster lys over Bredgade på stor temaauktion

    Tag med til Danmarks nordligste punkt, til lyset, stranden og fiskerlivet, når auktionshuset Bruun Rasmussen den 18. september inviterer indenfor i Bredgade til en helt særlig efterårsauktion med fokus på de berømte og efterspurgte skagensmalere.

  • Finn Juhls enestående sofabord fra kunstanmelder Trine Ross’ barndomshjem kommer på auktion

    I kunstanmelder og forfatter Trine Ross´ barndomshjem var et sofabord af Finn Juhl det naturlige samlingspunkt for hele familien. Det blev tegnet og udarbejdet til bedsteforældrene Alf og Else-Merete Ross´ privathjem i 1948 og fik tilnavnet ”Ross-sofabordet”. Den 21. september kommer det skulpturelle unikamøbel under hammeren hos Bruun Rasmussen med en vurdering på 400.000 kr.

  • Formel 1-racerkører Kimi Räikkönens berømte McLaren Mercedes under hammeren

    Den finske Formel 1-racerkører Kimi Räikkönens berømte McLaren Mercedes, der har indbragt to podieplaceringer, kommer til november under hammeren hos auktionshuset Bonhams, som Bruun Rasmussen er en del af. Bilen trak overskrifter verden over, da Räikkönen efter at være udgået af Monacos Grand Prix i 2006 gik direkte tilbage til sin yacht i Monacos havn, hvor han tilbragte resten af løbet.

  • Ovartacis forunderlige værker høster enorm popularitet

    Flere værker af den bemærkelsesværdige kunstner og psykiatriske patient Ovartaci var særdeles populære på Bruun Rasmussens online auktion tirsdag aften. Efter adskillige bud endte to surrealistiske malerier med et hammerslag på imponerende 200.000 kr. og satte dermed verdensrekord for kunstneren. To andre værker gik til Museum Ovartaci i Aarhus.

  • Denar fra mordet på Julius Cæsar solgt for 3,4 millioner

    En særdeles kostbar denar fra et af verdenshistoriens mest berømte mord blev torsdag eftermiddag solgt for svimlende 3,4 millioner hos Bruun Rasmussen i Bredgade. Her er tale om den denar, som den romerske senator Brutus fik præget i forbindelse med mordet på Julius Cæsar for godt 2000 år siden.

  • Klassisk avantgardekunst er eftertragtet – verdens dyreste høns solgt for 1,6 millioner

    Der var rift om værkerne af de klassiske danske avantgardekunstnere, da Bruun Rasmussen holdt sommerens auktion med moderne kunst i Bredgade tirsdag aften. Her blev sådan cirka fem høns til hele 1,6 millioner kroner, da et dynamisk hønsebillede af den danske maler William Scharff opnåede verdensrekord for kunstneren. Også værker af Vilhelm Lundstrøm, J.F. Willumsen og Edvard Weie var eftertragtede

  • Eventyrerens Rolex-ur

    Snart har man mulighed for at blive den nye ejer af et ikonisk Rolex-ur med en usædvanlig historie. Uret har tilhørt den i dag 80-årige arkitekt, forfatter og eventyrer John Andersen, der som den første og eneste person i verden roede strækningen rundt om Grønland i kajak. Uret kommer på auktion hos Bruun Rasmussen den 15. juni og er vurderet til 100.000-200.000 kr.

Vis mere