Gå til indhold
Kompakt laboratoriestrømforsyning med et højtopløseligt 2,8” TFT-LCD-display: Kabinettet på Voltcraft DSP-3005V indkapsler en teknologi af høj kvalitet samt innovative funktioner. Fotokilde: Conrad
Kompakt laboratoriestrømforsyning med et højtopløseligt 2,8” TFT-LCD-display: Kabinettet på Voltcraft DSP-3005V indkapsler en teknologi af høj kvalitet samt innovative funktioner. Fotokilde: Conrad

Nyhed -

Voltcraft præsenterer en ny laboratoriestrømforsyning

I anledning af deres 40-års jubilæum lancerer Voltcraft et nyt benchmark for koblingsudstyr. Det sker med produktet DSP-3005V.

  • Overskueligt LC-display i farver og med høj opløsning
  • Ultrakompakt og kan anvendes overalt
  • Lav rippel og minimalt støjniveau

Laboratoriestrømforsyninger er et traditionelt produkt hos Voltcraft: Allerede i 1982 - året, hvor virksomheden blev grundlagt - så den første justerbare model TNG 30 dagens lys. Få år senere lancerede Voltcraft første generation af den legendariske model DIGI 35 – med direkte cifferindtastning af strøm og spænding, og allerede da med et serielt interface, så man kunne programmere på PC. Anden generation dukkede op i 1998 med et gråt kabinet og med de 4 mm sikkerhedsstik, der stadig er standard den dag i dag. I dag producerer Voltcraft over 60 forskellige strømforsyninger inden for alle klasser og til ethvert anvendelsesområde. I forbindelse med deres 40-års jubilæum præsenterer Voltcraft den præstationsstærke DSP-3005V, der også kan købes på Conrad Sourcing Platform.

Overskueligt display til en nem indstilling og analyse

Det højtopløselige LC-farvedisplay, som kan vise 65536 farver med en opløsning på 240 x 320 pixels, fanger straks øjet. Alle de indstillede parametre kan nemt indtastes og læses her, mens måledataene tydeligt kan vises som figurer eller som kurver alt efter behov. Kvaliteten og ydeevnen af denne skærm muliggør også visning af mere komplekse processer, såsom oprettelse af listesignaler. Kilian Braun, produktchef inden for Soldering, Test & Measurement hos Conrad, er glad for dette highlight ved produktet: “Det farverige display er ikke kun behageligt at se på, men giver også brugeren andre vigtige oplysninger såsom fastsatte grænser, effekt i watt eller kurver for spænding og strøm. Og det er slet ikke standard inden for dette segment.”


Kompakt, støjsvag og præstationsstærk

Hvad enten det er på værkstedet, i laboratoriet eller på uddannelsesstedet: Takket være den ultrakompakte kabinetstørrelse (bredde 82 mm, højde 142 mm, dybde 226 mm) kan DSP-3005V bruges universelt og endda også under trange forhold. Det viser sig ikke kun at være en pålidelig, men også en diskret assistent, fordi den temperaturregulerede blæserkøling arbejder behageligt støjsvagt. Også selvom Voltcrafts strømforsyning tilbyder og yder en hel del: Overspændingsbeskyttelse (OVP) eller overstrømsbeskyttelse (OCP) kan indstilles efter behov, mens hurtigvalgsparametre kan gemmes, eller listesignaler kan udsendes. Derudover kan der programmeres krævende testopsætninger til udviklings- og forskningsarbejde, der efterfølgende kan styres via det SCPI-kompatible USB-interface i forbindelse med en ekstern software, ligeledes som producentens software kan bruges til dette formål. Denne kan downloades her.


Oprettelse af listesignaler til testsimuleringer

Spænding og strøm udsendes i en programmerbar tabel over en frit definerbar tidsperiode, og resultatet kan evalueres i kurvetilstand som en grafisk parametervisning. Således er DSP-3005V bl.a. egnet til testsimulering ved en bølgende indgangsspænding og optimal at anvende til testfasen af prototyper. Voltcraft DSP-3005V er som standard kalibreret fra fabrikken. Conrad tilbyder dog også en officiel kalibrering af denne måleenhed mod ekstra betaling, og dette indebærer et certifikat i henhold til DIN EN ISO 9001:2015 eller DIN EN ISO/IEC 17025:2018 (DAkkS-akkrediteret laboratorie). Der kan indhentes flere informationer vedr. kalibreringsservicen på følgende link: conradelektronik.dk/kalibreringsservice

Lav rippel og støjsvag

De vigtigste specifikationer for laboratoriestrømforsyninger inkluderer rippel og støj. Uønskede impulser, der overføres til forbrugeren ved udgangen af strømforsyningen, kan forfalske måleresultater eller føre til unøjagtigheder. Med en støjbåndbredde på 20MHz og en resterende rippelbåndbredde på 1MHz, hvor der kan opstå en max. interferensspænding på <=30mV (Vp-p), er det lykkes udviklerne hos Voltcraft at opnå fremragende værdier også på dette område. Kilian Brauns opsummering: “Voltcraft DSP-3005V er en kompakt, støjsvag, højtydende og højeffektiv switch-strømforsyning med et fremragende display, som sætter barren for denne prisklasse via særlige funktioner såsom listesignalgenerering, hurtigvalgshukommelse og andre funktioner såsom OVP og OCP."

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Kristin Sjödahl

Kristin Sjödahl

Pressekontakt Marketing/Project Coordinator

Relateret materiale

Conrad - all parts of success

Conrad Elektronik har stået for teknologi og elektronik siden 1923 og tilbyder et bredt og omfattende sortiment med mere end 750 000 artikler. Vi leverer alle dele, der gør dine projekter eller din virksomhed til en succes.

Conrad Elektronik
Kongens Nytorv 26
1050 København K
Danmark