Nyhed -

eSuperliga Update 3. og 4. runde

Der er lagt op til en række spændende opgør, når eSuperligaen går ind i sin anden uge. Det er her, favoritterne skal holde deres momentum, og så skal dem, der kom knap så godt fra start til at komme i gang. De to kommende to runder ser ud til at blive lige så spændende, målrige og underholdende som de to første.

Opsummering af 1. og 2. runde
De to første runder af eSuperligaen er spillet, og det med nogle herlige kampe undervejs. Vi har set, at underdogs sagtens kan overraske og levere resultater, og at vi ikke kan udelukke nogen som helst. AGF har med sejre over Randers FC og AaB vist, at de skal tages seriøst, mens Vejle, der på forhånd var nævnt blandt medaljekandidaterne, lidt skuffende kun har hentet ét point. I 3. og 4. runde bliver det spændende at se, om topholdene kan holde momentum. Blandt mange spændende kampe er der dog ét opgør, som stikker ud. Det er kampen mellem AGF og FC København. Mere om det opgør og andre udvalgte kampe i de kommende to spillerunder herunder.

Ugens spillerportræt – Mikkel ”Lordhjort” Bach
Mikkel ”LordHjorth” Bach er endnu en i rækken af danske FIFA-spillere, som vil frem i verden. I eSuperligaen stiller han op for Vejle Boldklub, og til daglig er han i stald hos organisationen Tricked Esport, som også hører hjemme i Vejle. Mikkel ”LordHjorth” Bach er blot 16 år gammel, men topper lige nu den danske FIFA-rangliste. Sidste år blev han kåret til årets FIFA-spiller i Danmark. Sammen med August ”Agge” Rosenmeier er han den eneste dansker, der har formået at kvalificere sig til det første FUT-Champions event, som kan give adgang til en plads til VM senere på sæsonen. Mikkel ”LordHjorth” beskrives som utrolig kølig i pressede situationer og som en spiller med en helt særlig spilforståelse. ”LordHjort” og Vejle har ikke fået den bedste start på eSuperligaen, men det bør kun være et spørgsmål om tid, før han har spillet sig varm og begynder at vise den form, som har bragt ham til tops på den nationale rangliste.

3. runde – udvalgte opgør

Mandag den 12. november kl. 17.15 på Dplay
eSuperligaen, 3. runde
Randers FC-Silkeborg IF
Et utroligt vigtigt opgør for begge klubber. Begge mandskaber tabte i 1. runde, men kom flot igen. Randers viste, at de kunne bide skeer med turneringens favoritter fra FC København, mens Silkeborg slog Hobro i en tæt dyst. En sejr i 3. runde vil give begge klubber lidt ”luft” og muligheden for at kigge opad i tabellen i stedet for den anden vej.

Mandag den 12. november kl. 18.15 på Dplay og Canal 9
eSuperligaen, 3. runde
OB-Vendsyssel FF
OB har efter første spilleuge maksimumpoint og bevist, at de skal tages med, når snakken falder på favoritterne. De to spillere Lasse ”Kongen” Bækkelund og Claes ”Keglekongen” Hansen komplimenterer hinanden rigtig godt i forhold til spillestil og vil være en udfordring for alle modstandere. Vendsyssel har ét point på kontoen efter to tætte opgør i de første runder. Et ungt, ambitiøst og hårdt arbejdende mandskab, der nu skal ud og realisere sig selv for at kæmpe med om placeringerne i top-8.

Mandag den 12. november kl. 20.45 på Dplay og Canal 9
eSuperligaen, 3. runde
Brøndby IF-FC Midtjylland
Rundens opgør! Begge klubber har vundet deres første to kampe og ligger i toppen af tabellen. Brøndby har virket utrolig stærke – både offensivt og defensivt - og vundet sikre sejre. Og en sejr over FC Midtjylland vil cementere favoritrollen. Midtjyderne har store ambitioner og med seks point allerede, vil de helt sikkert gå ud og forsøge at levere overraskelsen mod Brøndby. Det bliver en taktisk affære, hvor ulvene er tvunget til at tage stilling til Brøndbys verdensstjerner og tilpasse sig for at kunne hive en sejr hjem.

Øvrige kampe i 3. runde mandag den 12. november

FC Helsingør-AGF kl. 17.15 på Dplay og Canal 9
AC Horsens-Vejle Boldklub kl. 18.15 på Dplay
AaB-FC København kl. 19.30 på Dplay og Canal 9
Lyngby BK-Esbjerg fB kl. 19.30 på Dplay
Hobro IK-SønderjyskE kl. 20.45 på Dplay

4. runde – udvalgte kampe

Tirsdag den 13. november kl. 19.30 på Dplay og Canal 9

eSuperligaen, 4. runde
OB-Brøndby IF
I 1. runde havde Lasse ”Kongen” Bækkelund en off-day, i 2. runde var Claes ”Keglekongen” Hansen ikke på toppen. Alligevel endte OB med 6 point efter de to opgør. Brøndbys Frederik Fredberg havde lidt problemer med at få sit spil til at fungere i anden runde, så hvis OB rammer dagen, kunne det her blive en virkelig tæt kamp.

Tirsdag den 13. november kl. 19.30 på Dplay
eSuperligaen, 4. runde
FC Midtjylland-SønderjyskE
FC Midtjylland hev to smalle sejre i land i de to første runder, og skal derfor ikke undervurdere spillerne fra SønderjyskE, som kæmpede godt mod OB. Så hvis Sønderjyskes Magnus Rabeck får styr på sit hold, er det langt fra utænkeligt at sønderjyderne kan liste hjem med alle tre point.

Tirsdag den 13. november kl. 20.45 på Dplay og Canal 9
eSuperligaen, 4. runde
AGF-FC København
På papiret er der ingen tvivl om, at det her er ugens kamp i den danske eSuperliga. AGF har været forrygende i de to første runder, og de kommer derfor ind til opgøret mod forhåndsfavoritterne med stor selvtillid. Omvendt har FC København brug for en sejr efter den uafgjorte kamp mod Randers FC, så ”Agge” og ”Marcuzo” bliver nødt til at gå all in. Det lugter langt væk af mål og generel god underholdning.

Øvrige kampe i 4. runde tirsdag den 13. november
FC Helsingør-Randers FC kl. 17.15 på Dplay og Canal 9
AC Horsens-Vendsyssel FF kl. 17.15 på Dplay
Lyngby BK-Hobro IK kl. 18.15 på Dplay og Canal 9
Vejle Boldklub-AaB kl. 18.15 på Dplay
Esbjerg fB-Silkeborg IF kl. 20.45 på Dplay

Related links

Emner

  • Sport

Kategorier

  • dplay
  • canal9

Kontakt

Relateret materiale

  • Høje forventninger fra eksperterne: eSuperligaen bliver nervepirrende

    Danmark er i den absolutte verdenstop når det kommer til FIFA, og derfor er niveauet også tårnhøjt, når første runde af eSuperligaen fløjtes i gang mandag den 5. november. Her skal ligaens vel nok største stjerne, August ”Agge” Rosenmeier fra FC København, i aktion fra start. Men man kan også følge andre spændende opgør med blandt andre Brøndby, Vejle og Randers FC på DPlay og Canal 9 fra kl. 17.

  • Danmarks bedste fodboldklubber skal dyste i esport: Byd velkommen til eSuperliga

    Dreamhack og Superligaen går nu sammen om at lave Danmarks første eSuperliga, der skydes i gang allerede i efteråret. Her kridter streamingtjenesten Dplay og Canal 9 banen op til den nye liga, hvor Superliga-klubberne stiller med deres eget professionelle FIFA-hold. Alle kæmper om sejren og den største præmiepulje nogensinde i en dansk FIFA-turnering.

  • eSuperliga update 5. og 6. spillerunde

    Der er igen masser af spændende kampe på plakaten, når eSuperligaen blænder op for 5. og 6. spillerunde mandag og tirsdag i næste uge. Her kan vi blandt andet se frem til opgøret mellem ligaens to største forhåndsfavoritter, FC København og Brøndby. Samtidig bliver det interessant at se, om klubberne kan holde det tårnhøje niveau, de har lagt for dagen i de første fire spillerunder.

  • eSuperliga update 7. og 8. runde

    Den ene hæsblæsende runde afløser den anden i eSuperligaen. I den kommende uge er der igen formidable kampe på programmet, og man kan blandt andet glæde sig til opgørene mellem FC København og OB samt Brøndby og AGF. Sidstnævnte kunne godt gå hen og blive lidt af et målorige, vurderer eksperterne.

  • eSuperliga update 9. og 10 runde

    Der venter endnu et par medrivende runder af eSuperligaen i den kommende uge. Her bliver det spændende at se, hvem der sikrer sig de point, som kan være afgørende i kampen om at komme i top-8, og en plads til den store Playoff i Forum den 17. december. Der er særligt lagt op til et par spændende opgør mellem Brøndby og Lyngby samt Randers og FC Midtjylland. De bør byde på masser af underholdning.

  • eSuperliga update 11., 12. og 13 runde

    Det store playoff-show i Forum nærmer sig med hastige skridt. Det betyder, at klubberne omkring ottendepladsen i ligaen skal til at stramme sig an, hvis de vil have en plads på den helt store scene mandag den 17. december.

  • eSuperliga update: Playoffs

    eSuperligaens grundspil er overstået, og vi kan nu se frem til det, alle klubberne har kæmpet om: Det storslåede playoff-event i Forum mandag den 17. december. Grundspillet viste, at den danske FIFA-scene holder international topklasse, og spillerne har i den grad leveret spændende kampe, imponerende spil og tonsvis af scoringer af ypperste kaliber.