Nyhed -

eSuperliga update 5. og 6. spillerunde

Der er igen masser af spændende kampe på plakaten, når eSuperligaen blænder op for 5. og 6. spillerunde mandag og tirsdag i næste uge. Her kan vi blandt andet se frem til opgøret mellem ligaens to største forhåndsfavoritter, FC København og Brøndby. Samtidig bliver det interessant at se, om klubberne kan holde det tårnhøje niveau, de har lagt for dagen i de første fire spillerunder.

Opsummering af 3. og 4. runde og et kig på næste uge
I denne uges kampe så vi for alvor, hvad spillerne kan. Kampene i 1. og 2. runde var præget af, at alle lige skulle vænne sig til setuppet, tv-studiet og opmærksomheden. Nu er det tydeligt, at folk spiller deres eget spil og giver den mere gas, hvilket også har betydet, at flere underdogs er begyndt at bide fra sig.

I den kommende uge bliver det interessant at se, om spillerne kan blive ved med at bygge på deres niveau, som indtil videre har været tårnhøjt. I 5. runde er der lagt op til række spændende kampe, med opgøret mellem formstærke FC Midtjylland og forhåndsfavoritterne fra Vejle, som det på papiret mest interessante. Men man kommer ikke uden om, at næste uges helt store opgør står mellem FC København og Brøndby. Sidstnævnte har maksimumpoint efter de fire første runder, hvor specielt Daniel ”Dingo” Kristensen har været i en liga for sig selv. Men FCK-duoen med ”Marcuzo” og ”Agge” holder så høj international standard, at ingen kan vide sig sikre på point mod dem.

Ugens spillerportræt – Daniel ”Dingo” Kristensen
Er der én spiller, som har skilt sig ud i de første fire runder af eSuperligaen, så er det Brøndbys Daniel ”Dingo” Kristensen. ”Dingo” har i årevis været en utrolig dygtig spiller, men det virker som om, at FIFA 19 bliver hans helt store gennembrud på den internationale scene. Med ham på holdet er Brøndby ubesejret i eSuperligaen, hvor han har scoret 13 gange og kun lukket to mål ind i fire kampe. Derudover har ”Dingo” imponeret med sin evne til at lave de rigtige driblinger på de helt rigtige tidspunkter.

- Det er tydeligt, at Dingo skiller sig ud. Han spiller simpelthen helt fantastisk, og jeg er næsten i tvivl, om han overhovedet bliver slået i den her eSuperliga, siger FIFA-ekspert på Dplay og Canal 9, Simon Juul Mortensen, som bakkes op af kollega Jacob Nørmark Hansen:

- Det er bare en fornøjelse at se, hvordan han sætter nye standarder for, hvordan spillet skal forstås og udføres.

5. runde – udvalgte kampe

Mandag den 19. november kl. 17.15 på Dplay og Canal 9
eSuperligaen, 5. runde
FC Midtjylland - Vejle Boldklub
FC Midtjylland har med ni point for fire kampe formentlig fået en start på ligaen, der matcher målsætningen om at være en fast del af toppen. Modsat har pointhøsten hos forhåndsfavoritterne fra Vejle ikke flugtet med ambitionerne. Fem point efter fire kampe, når man på papiret har en af ligaens stærkeste mandskaber, er ikke godt nok. Hvis FC Midtjylland tager sejren i denne kamp, så kradser krisen for alvor i Vejle.

Mandag den 19. november kl. 18.15 på Dplay og Canal 9
eSuperligaen, 5. runde
Silkeborg IF - FC København
FC København bliver en kæmpe mundfuld for Silkeborg, som ikke har fået den bedste start. Med fire point efter de fire første runder skal de også til at komme i gang, hvis drømmen om slutspillet skal holdes i live. Jesper ”Pilm” Prang virker dog til at være i sit livs form, og hvis han kan tage en sejr i sit opgør, så er alle muligheder åbne for at levere en lille overraskelse.

Mandag den 19. november kl. 20.45 på Dplay
eSuperligaen, 5. runde
Vendsyssel - FF Hobro IK
En kamp som eksperter og feinschmeckere har set frem til. Begge mandskaber har unge spillere, der er på vej mod den danske FIFA-himmel. Hobro kunne sagtens have stået med tre point mere, men måtte indkassere et nederlag mod Lyngby i sidste sekund. Vendsyssel har også fået en udmærket start og virker til at have fundet sig tilpas på den store scene. Rundens ”one-to-watch”.

Øvrige kampe i 5. runde mandag den 19. november

AGF - Lyngby BK kl. 17.15 på Dplay
AC Horsens - OB kl. 18.15 på Dplay og Canal 9
Esbjerg fB - Brøndby IF kl. 19.30 på Dplay og Canal 9
AaB - FC Helsingør kl. 19.30 på Dplay
SønderjyskE - Randers FC kl. 20.45 på Dplay og Canal 9

6. runde – udvalgte opgør

Tirsdag den 20. november kl. 17.15 på Canal 9 og Dplay
eSuperligaen, 6. runde
FC Midtjylland - AaB
Begge klubber viste flotte takter i 3. og 4. runde, hvor særligt AaB’s Asger ”Aagaard” Berendt Aagaard virkelig imponerede, på trods af at han ikke var med i første uge. Hos FC Midtjylland var Niklas ”Niller” Stensgaard fuldstændig ustyrlig, da han smadrede Sønderjyskes Rabeck med hele 10-1. Der er derfor lagt op til en spændende kamp, hvor AaB med en sejr kan bringe sig nærmere top-8.

Tirsdag den 20. november kl. 19.30 på Canal 9 og Dplay
eSuperligaen, 6. runde
FC København-Brøndby IF
Det her er kampen, som rigtig mange har ventet på, siden eSuperligaen blev annonceret. De måske fire bedste spillere i eSuperligaen mod hinanden. Det kommer helt sikkert til at blive et stærkt opgør, hvor følelserne vil sidde uden på tøjet hos både spillere og tilhængere. Og forhåbentlig kommer vi til at se massiv opbakning til begge mandskaber i studiet.

Tirsdag den 20. november kl. 20.45 på Dplay
eSuperligaen, 6. runde
Silkeborg IF-Lyngby BK
Silkeborg er kommet godt fra start, og slog noget overraskende Randers i mandags. Lyngby spillede virkelig flot mod et rigtig stærkt Hobro hold tirsdag, og derfor tyder meget på et helt lige opgør. Begge hold ligger i den tunge ende af top-8, som kvalificerer sig til slutspillet, og de vil med garanti gøre alt for at holde deres position.

Øvrige kampe i 6. runde tirsdag den 20. november

AC Horsens - Esbjerg fB kl. 17.15 på Dplay
Vendsyssel FF - AGF kl. 18.15 på Dplay og Canal 9
Hobro IK - OB kl. 18.15 på Dplay
SønderjyskE - FC Helsingør kl. 19.30 på Dplay
Randers FC - Vejle Boldklub kl. 20.45 på Dplay og Canal 9

Related links

Emner

  • Sport

Kategorier

  • dplay
  • canal9

Kontakt

Relateret materiale

  • Høje forventninger fra eksperterne: eSuperligaen bliver nervepirrende

    Danmark er i den absolutte verdenstop når det kommer til FIFA, og derfor er niveauet også tårnhøjt, når første runde af eSuperligaen fløjtes i gang mandag den 5. november. Her skal ligaens vel nok største stjerne, August ”Agge” Rosenmeier fra FC København, i aktion fra start. Men man kan også følge andre spændende opgør med blandt andre Brøndby, Vejle og Randers FC på DPlay og Canal 9 fra kl. 17.

  • Danmarks bedste fodboldklubber skal dyste i esport: Byd velkommen til eSuperliga

    Dreamhack og Superligaen går nu sammen om at lave Danmarks første eSuperliga, der skydes i gang allerede i efteråret. Her kridter streamingtjenesten Dplay og Canal 9 banen op til den nye liga, hvor Superliga-klubberne stiller med deres eget professionelle FIFA-hold. Alle kæmper om sejren og den største præmiepulje nogensinde i en dansk FIFA-turnering.

  • eSuperliga Update - 1. runde

    Premiererunden i eSuperligaen står for døren. Mandag den 5. november og tirsdag den 6. november spilles nemlig de to første runder, hvor der konkurreres i EA SPORTS FIFA 19, og turneringen er en del af The Official League Qualifying events i EA SPORTS FIFA 19 Global Series. Og der kommer til at være tryk på fra start.

  • eSuperliga Update 3. og 4. runde

    Der er lagt op til en række spændende opgør, når eSuperligaen går ind i sin anden uge. Det er her, favoritterne skal holde deres momentum, og så skal dem, der kom knap så godt fra start til at komme i gang. De to kommende to runder ser ud til at blive lige så spændende, målrige og underholdende som de to første.

  • eSuperliga update 7. og 8. runde

    Den ene hæsblæsende runde afløser den anden i eSuperligaen. I den kommende uge er der igen formidable kampe på programmet, og man kan blandt andet glæde sig til opgørene mellem FC København og OB samt Brøndby og AGF. Sidstnævnte kunne godt gå hen og blive lidt af et målorige, vurderer eksperterne.

  • eSuperliga update 9. og 10 runde

    Der venter endnu et par medrivende runder af eSuperligaen i den kommende uge. Her bliver det spændende at se, hvem der sikrer sig de point, som kan være afgørende i kampen om at komme i top-8, og en plads til den store Playoff i Forum den 17. december. Der er særligt lagt op til et par spændende opgør mellem Brøndby og Lyngby samt Randers og FC Midtjylland. De bør byde på masser af underholdning.

  • eSuperliga update 11., 12. og 13 runde

    Det store playoff-show i Forum nærmer sig med hastige skridt. Det betyder, at klubberne omkring ottendepladsen i ligaen skal til at stramme sig an, hvis de vil have en plads på den helt store scene mandag den 17. december.

  • eSuperliga update: Playoffs

    eSuperligaens grundspil er overstået, og vi kan nu se frem til det, alle klubberne har kæmpet om: Det storslåede playoff-event i Forum mandag den 17. december. Grundspillet viste, at den danske FIFA-scene holder international topklasse, og spillerne har i den grad leveret spændende kampe, imponerende spil og tonsvis af scoringer af ypperste kaliber.