Pressemeddelelse -

Udsatte i Aarhus bliver klædt på til at gå i kamp mod affaldet

Ikke kun til vands – men også til lands – sejler Danmark i plast og forurenende affald, som vi smider fra os i byer og naturen. Men i Aarhus får de udsatte borgere nu betaling for at indsamle skraldet – og med en ny donation af kasseret tøj fra Berendsen bliver alle de udsatte klædt varmt og professionelt på til at løse opgaven året rundt.

Affaldsmængder slår rekord i Danmarks største byer

9 ud af 10 danskere synes, det er meget forkert at smide affald fra sig i naturen eller på gaden – alligevel hober skraldet sig op i landets grønne områder og storbyer. Københavnerne smider nu mere affald på gaden end i skraldespandene – og i Aarhus, som er dén af landets 10 største kommuner, hvor afstanden er længst mellem skraldespandene, er byens affaldsmængde steget fra 79 tons i sommerperioden 2017 til over 100 tons i 2018. Og størstedelen af det henkastede, herreløse affald er svært nedbrydelige plastprodukter, som kan være til fare for naturens dyr og udlede mikroplast, der forurener drikkevandet. For to år siden stiftede Claus Pape den socialøkonomiske virksomhed LitterGo, der bl.a. engagerer lokalområders borgere i at indsamle affald – og efter de første succesprojekter i Aarhus har Claus Pape vakt så bred opmærksomhed, at han sidste år blev inviteret til at holde foredrag ved Kommunernes Landsforenings årsmøde.

Jeg har talt med tusindvis af danskere om frivillig affaldsindsamling – og selvom 95 % siger, at det er et rigtig godt projekt, så er det kun nørderne som mig, der faktisk gør det. Men vi burde alle tage en affaldstang med på vores daglige gåture, for der kommer jo nyt skrald til hver dag – og hvis vi skal holde landet rent, er det ikke nok med den affaldsindsamling, som Danmarks Naturfredningsforening afholder én gang årligt. Hos LitterGo finder vi de steder, hvor skraldet samles, og hvor vinden og vandet bærer det hen – og her flyder Danmark i voldsomme mængder affald”, siger Claus Pape, Stifter af LitterGo.

Udsatte betales for at samle skrald – og Berendsen har doneret arbejdstøjet

På et tidspunkt fik Claus Pape den idé at rekruttere udsatte borgere til affaldsindsamlingerne, og i efteråret fik de udsatte deres første opgaver på en 2-kilometers rute i Aarhus med byggepladser og offentlige stier, hvor det flyder med bl.a. plastfolie, fastfood-emballage, flamingo og cigaretskod. Hver af de udsatte får en betaling på 100 kr. i timen fra Aarhus Kommune og en entreprenørvirksomhed, som ligger på ruten – og nu har Berendsen også doneret deres kasserede arbejdstøj til det miljøvenlige og sociale projekt, så de udsatte kan blive godt klædt på til at samle affald i alle årets fire årstider.

Mange af de udsatte er unge med forskellige misbrug og udfordringer, som gør, at de er endt på kontanthjælp. Men de er ansvarlige, og sidste fredag indsamlede de 1.124 stykker nyt affald på den 2-kilometers rute, som de havde gået ugen før. Med det professionelle arbejdstøj fra Berendsen er de sikret bedre arbejdsforhold, og de kan beskytte deres eget tøj, når de indimellem kravler i buskadset. Og jeg er sikker på, at tøjet vil betyde, at de identificerer sig mere med at være miljøarbejdere, som er meget vigtigt for dem. Samtidig er det et stort plus, at det er kasseret tøj, som nu gør en forskel i stedet for at blive smidt ud – det er vigtigt, at virksomheder tænker i de baner, så vi ikke drukner i affald”, siger Claus Pape.

Berendsen har doneret mere end 2.000 stykker kasseret termotøj til landets Hus Forbi-sælgere, så de kan holde sig varme under gadesalget. Læs mere i artiklen her

Tøjdonationer fremmer FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling

Sortimentet af kasseret tøj, som Berendsen donerer til alle de udsatte affaldsindsamlere, indeholder både jakker, poloer og bukser i den højeste kvalitet – og Berendsen står for at forsyne tøjet med professionelle LitterGo-logoer. For Berendsen er dét at donere deres kasserede tekstiler væk til godgørende formål en del af virksomhedens målrettede indsats for FN’s verdensmål nr. 12 (Ansvarligt forbrug og produktion) og nr. 17 (Partnerskab for handling).

Vi stræber efter at give vores tekstiler det længst mulige liv for at reducere vores forbrug og affald. Så vi er rigtig glade for, at vi ved at støtte projektet i Aarhus på én gang kan spare miljøet for, at vi kasserer tekstilerne – og hjælpe med at klæde indsamlerne fra LitterGo på til at fjerne alt det plast og affald, som er endt i den danske natur. Samtidig betyder det meget for os, at vi giver en håndsrækning til de udsatte affaldsindsamlere, som nu kan tjene lidt ekstra og opleve, at de bidrager til miljøet og samfundet. Vi ved fra vores samarbejde med I Tråd Med Verden, at overskuelige og meningsfulde opgaver er en god vej til at hjælpe udsatte ind på arbejdsmarkedet”, siger Henrik Luxhøj, Administrerende direktør hos Berendsen Danmark.

I 2018 underskrev Berendsen en samarbejdsaftale med den socialøkonomiske virksomhed I Tråd Med Verden, hvor udsatte kvinder syr genbrugstasker ud af virksomhedens kasserede arbejdstøj. Læs mere i artiklen her


Fakta: Så lang tid tager det naturen at nedbryde henkastet affald

  • Plastposer og -flasker: Op til 500 år
  • Metalkapsler: Op til 100 år
  • Tyggegummi: Op til 5 år
  • Cigaretskod: 1-5 år
  • Flasker og glas: Op til 1.000.000 år
  • Ispinde: Op til 10 år
  • Æbleskrog: 2 uger

Kilde: Hold Danmark Rent

Emner

  • Natur-, miljøbeskyttelse

Kategorier

  • berendsen
  • aarhus kommune
  • littergo
  • sdg
  • udsatte borgere
  • socialøkonomi
  • partnerskab for handling
  • miljø
  • genanvendelse
  • csr

---

Berendsen er en del af Elis – en international multiservice-leverandør, der tilbyder løsninger indenfor tekstil-, hygiejne- og facility services.Elis er til stede i Europa og Latinamerika og er førende i de fleste af de 28 lande, hvor virksomheden har aktiviteter. Koncernen har 45.000 professionelle medarbejdere i 440 produktions- og servicecentre og arbejder for den offentlige sektor og private virksomheder i alle størrelser og på tværs af alle brancher. Koncernen tilbyder skræddersyede løsninger indenfor linned, arbejdstøj, toiletmiljøer, måtter, drikkevarer, renrum, skadedyrsbekæmpelse og medicinsk affaldshåndtering. I en verden, der konstant bliver mere kompleks, er vi vores kunders foretrukne samarbejdspartner, som styrker deres daglige drift og succes. Elis er noteret på Euronext, Paris. Læs mere på: www.corporate-elis.com/en.

Berendsen Danmark tilbyder svanemærket vaskeriservice og er tildelt en Kronesmiley af Arbejdstilsynet for at gøre en ekstraordinær indsats for at sikre en høj arbejdsmiljøstandard. 85 % af Berendsen Danmarks tekstiler har mindst ét af mærkerne: Svanemærket, EU-blomsten og OEKO-TEX.

Følg os på:

LinkedIn

Facebook

YouTube

Kontakt

Relateret materiale

  • Nu er Hus Forbi-sælgere iført kasseret termotøj fra Berendsen

    En ny undersøgelse viser, at Danmark er det nordiske land, der har flest nye hjemløse. Og nu melder landets førende tekstilservicevirksomhed sig i kampen for at hjælpe de mange hjemløse – ved at de blandt andet donerer deres kasserede termotøj til landets Hus Forbi-sælgere. Dét styrker samtidig virksomhedens mål om at reducere miljøpåvirkningen ved at forlænge tekstilernes levetid.

  • Hjemløse kaffesælgere bliver klædt varmt på af erhvervslivet

    En ildsjæl har på eget initiativ indsamlet donationer fra erhvervslivet til at starte forsøgsprojektet ”Kaffe Karma”, hvor hjemløse skal sælge varm kaffe under Gadens Stemmers byvandringer. Og med en ny, stor donation af uniformer fra Berendsen er kaffecyklen nu kommet ud at køre.

  • Unge med psykiske udfordringer syr designerpuder og -tæpper af kasserede tekstiler

    Antallet af unge, der hverken er i job eller uddannelse , er steget drastisk i Danmark. Og unge med psykiske og sociale udfordringer har brug for en ekstra hjælpende hånd for at blive en del af arbejdsmarkedet. Dét får de på Hans Knudsen Instituttet, hvor unge med bl.a. autisme, angst og hjerneskader lige nu syr bæredygtige designerpuder og -tæpper af kasserede duge fra Berendsen.

  • Udsatte kvinder får håndsrækning fra Jobcenter Gladsaxe, I Tråd Med Verden og Berendsen

    Indenfor det seneste år er beskæftigelsesfrekvensen steget mest for kvinder – men for mange af landets udsatte kvinder er det svært at få foden ind på arbejdsmarkedet. Derfor har Berendsen og den socialøkonomiske virksomhed, I Tråd Med Verden (ITMV) nu igangsat et nyskabende og miljørigtigt tekstilprojekt, som ifølge lederen fra ITMV engagerer de udsatte kvinder mere end nogensinde før.

  • Nye klimamåtter inspirerer medarbejderne til gode miljøvaner på arbejdspladsen

    Verdens befolkning har den 1. august 2018 opbrugt de af jordens ressourcer, der kan gendannes indenfor et helt år – og Danmark er rykket fra 18. til 9. pladsen over de lande, der forbruger mest. Derfor lancerer Berendsen et nyt sortiment af måtter, der hjælper danske virksomheder med at inspirere medarbejderne til at opføre sig mere miljørigtigt på arbejdspladsen.

  • Miljøklude hjælper virksomheder på miljørigtig kurs

    Produktionsvirksomheder, mekanikere og trykkerier bruger ofte papir til at tørre spildrester op. Det kan være til stor skade for miljøet og farligt for medarbejderne, hvis det brugte papir ikke bliver afskaffet korrekt. Derfor er miljøklude et godt alternativ, som er både miljørigtigt, bæredygtigt og sikkert.

  • Erhvervslivet rækker ud til familier i Danmark, der har børn med livstruende sygdomme

    Kræft, hjertefejl og for tidlig fødsel er nogle af årsagerne til, at børn i Danmark mister livet. I Ronald McDonald Hus ved Rigshospitalet er der hjerte- og husrum til familier, der har et barn med en alvorlig sygdom – og landets virksomheder donerer med glæde deres tid og produkter til huset. For Berendsen, der donerer og hver uge vasker alt husets linned, skaber formålet loyale medarbejdere.

  • Udsatte kvinder syr genbrugsjulepynt af kasseret arbejdstøj fra erhvervslivet

    Den globale udnyttelse af naturens ressourcer fortsætter – og i den rige del af verden er forbrugsfesten særligt løssluppen i december. Men flere virksomheder samarbejder i år om at trække julen i en mere bæredygtig retning: Hos I Tråd Med Verden bruger udsatte kvinder kasserede tekstiler fra Berendsen til at sy unikke julehjerter, der forhandles hos KØS Museum for kunst i det offentlige rum.

  • Regionsrådsmedlem vaskede sengetøj til udsatte borgere – nu får han hjælp af sygehusvaskeri

    Antallet af fattige i Danmark er steget de sidste par år. Da Byråds- og Regionsrådsmedlem, Felex Pedersen hørte, at hundredvis af næsten nye tekstiler hvert år risikerer at blive kasseret, valgte han at gøre en indsats ved at vaske tekstilerne selv og forære dem til udsatte borgere – og nu har Berendsens sygehusvaskeri i Ølsted fremover tilbudt ham en hjælpende hånd.

  • Danmarks udsatte børn er på vej på sommerferie – med støtte fra erhvervslivet

    Antallet af udsatte børn, der ønsker at deltage i Ungdommens Røde Kors’ ferielejre, er stigende – og børn fra familier, som er ramt af fattigdom, sygdom, misbrug eller vold, har et stort behov for at komme væk. Derfor gør det en kæmpe forskel, når landets virksomheder investerer i de udsatte børns sommerferier – og hos Berendsen oplever man også, at støtten har stor værdi for virksomheden selv.

  • Danmarks førende måtteleverandør vil skåne verdenshavene for plastik

    Enorme mængder af farlig plastik flyder lige nu rundt i verdenshavene, forurener drikkevandet og tager livet af millioner af havets dyr. Derfor har Berendsen ligesom bl.a. Dansk Supermarked Group igangsat flere innovative samarbejder om at skåne havet for plastaffald.

  • Dansk industrivaskeris mål er at vaske 100 % med regnvand og genanvendt vand

    Berendsens vaskeri i Holbæk arbejder målrettet på, at alt vaskeriets vaskevand i fremtiden skal komme fra regnvand eller genanvendt vand. De første innovative delprojekter viser overraskende gode resultater – og nu, hvor vaskeriet har fået ”ja” til at koble sig på det lokale forsyningsselskabs regnvandsanlæg, kan visionen om at blive ”det drikkevandsløse vaskeri” forhåbentlig blive ført ud i livet

  • For hotelvaskerier er sommeren højsæson – og tid til at støtte udsatte børns ferielejre

    Snart er landets udsatte børn på vej til Ungdommens Røde Kors' sommerferielejre. Samtidig er turisterne på vej til Danmark, og dét skaber travlhed hos både landets hoteller og de industrivaskerier, som vasker hotellernes linned. Alligevel finder Berendsens hotelvaskerier tid til at støtte Ungdommens Røde Kors' ferielejre med rent linned – og dét spreder arbejdsglæde blandt medarbejderne.