Hver anden skolelærer betaler af egen lomme: Mangler midler til spændende undervisning

Halvdelen af landets folkeskolelærere bruger egne penge til undervisningsmidler. Generel pengemangel til spændende undervisning lægger pres på lærerne, påpeger en lærer på Vejle Midtbyskole.

Hver anden lærer i folkeskolen bruger egne penge til undervisningen, viser en undersøgelse fra 2024 foretaget af fagbladet Folkeskolen i samarbejde med Danmarks Lærerforening. Lærerne har i gennemsnit brugt omkring 545 kroner på et år, primært på materialer til undervisningen. Patrick Hjortshøj, der er indskolingslærer i dansk på Vejle Midtbyskole, genkender problematikken fra både sig selv og sine kollegaer på egen og andre skoler.

– Selvom jeg ikke ønsker det, dækker jeg ofte udgifter på 20 til 30 kroner til alt fra online læremidler til rundstykker ved afslutningsfesten. Min samvittighed tillader mig ikke at gå på kompromis med mit arbejde, men selv små beløb løber op. En kollega har brugt over 1000 kroner de sidste to år, siger Patrick Hjortshøj.

Økonomi er en barriere i undervisningen

Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening fra 2024 oplever 83 procent af lærerne, at der mangler økonomiske ressourcer på deres skole, hvoraf ni ud af ti mener, der mangler penge til undervisningsmaterialer. Lærerne peger på mangelfuld faglig udvikling og trivsel som væsentlige konsekvenser. Patrick Hjortshøj støder dagligt på problematikken.

– Mange kender følelsen af kun at have råd til én streamingtjeneste, som man gennemsøger for indhold. Jeg oplever det samme i undervisningen, hvor jeg savner en bredere palet af inspirerende midler at tilrettelægge ud fra – uden selv at punge ud, siger han og tilføjer:

– Det føles som at give eleverne fastfood hver dag. De hurtige kulhydrater kan være fine en gang imellem, men der skal proteiner og næring til at gøre undervisningen spændende og motiverende.

Patrick Hjortshøj er ikke alene med det synspunkt, påpeger Kim Høgskilde, formand for Brancheforeningen for Undervisningsmidler, BFU.

– Ressourcemangel er et stort problem for lærerne. De ønsker at anvende de tilgængelige analoge og digitale læremidler på det danske marked, men bliver ofte forhindret af budgetbegrænsninger. Kommunernes fokus på besparelser resulterer i køb af ensartede portaler, så lærerne udfordres på at skabe varieret undervisning, der er tilpasset specifikke behov, udtaler Kim Høgskilde.

Store forskelle i skolernes finansiering

Der er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne bruger per elev. Ifølge kommunale regnskaber fra 2023 varierer udgiften per elev fra 64.000 kroner i Kolding Kommune til 141.500 kroner i Læsø Kommune. Det er bekymrende, mener Kim Høgskilde.

– Når en skole har halvt så mange midler per elev som en anden, siger det sig selv, at der er færre penge til undervisningsmidler. Det betyder, at nogle lærere må undvære undervisningsmidler, de ved virker, eller selv lægge ud. Det bremser udviklingen af varieret og spændende undervisning. Nogle danske skoler søger endda sponsorater fra private virksomheder for at dække basale behov, siger Kim Høgskilde.