Gå til indhold
Lederuddannelse hos tandlægekæde skal øge trivsel og tiltrække arbejdskraft

Pressemeddelelse -

Lederuddannelse hos tandlægekæde skal øge trivsel og tiltrække arbejdskraft

Med en akademisk uddannelse af souschefer tilbyder tandlægen.dk medarbejderne en enestående mulighed for at udvikle deres kompetencer, samtidig med at tandlægerne fratages opgaver indenfor drift og administration.

Den landsdækkende tandlægekæde tandlægen.dk tilbyder deres souschefer et skræddersyet forløb af akademiuddannelsen i ledelse i tæt samarbejde med Copenhagen Business Academy i København. I år afslutter det første hold souschefer uddannelsen, som giver 60 ECTS-point og består af seks moduler, blandt andet i fagene ’Coaching og konflikthåndtering’ og ’Organisation og arbejdspsykologi’. Ambitionen er at få flere klinikassistenter til at uddanne sig til souschef og dermed udvikle deres kompetencer, så de er bedre rustet til at håndtere forskellige opgaver af administrativ og ledelsesmæssig karakter på tandklinikken.

– Tandlægebranchen er præget af travlhed og mangel på arbejdskraft, og derfor er det vigtigt at øge fokus på en professionel ledelse af den enkelte klinik. Ved at tilbyde souschefer en reel og kompetencegivende uddannelse, gør vi jobbet mere attraktivt, siger Kenneth Lindquist, Operations Manager hos tandlægen.dk.

Ifølge Kenneth Lindquist er kvalificeret lederskab især en udfordring på større tandlægeklinikker med over ti ansatte. Ved at uddanne flere souschefer og dermed løfte arbejdsgangen og trivslen hos klinikkerne er det ambitionen at kunne frigøre opgaver indenfor drift og administration fra tandlægen, som er direktør og ejer af klinikken.

Den tandlæge, der ejer tandlægeklinikken, har det overordnede ansvar for klinikkens drift, men da tandlægen ved siden af sin rolle som direktør også arbejder som tandlæge og behandler patienter, er der ikke meget tid til overs til at være leder og tage sig af driften og trivslen på klinikken, siger Kenneth Lindquist.

En fagspecifik lederuddannelse

Uddannelsen, som tandlægen.dk tilbyder, er kun for ansatte hos kæden. Det giver mulighed for at skræddersy det formelle indhold til deltagernes specifikke behov og de udfordringer, de møder i hverdagen. En af dem, som har deltaget i uddannelsesforløbet, er Marina Fonseca de Molade, souschef hos tandlægen.dk Falkoner siden 2020.

– Det er rigtig givende at få teoretisk viden om, hvordan jeg kan optimere en arbejdsgang. Det giver selvtillid med en titel på CV’et, og jeg føler mig ekstra handlekraftig efter at have fået flere værktøjer til udvikling, strategi og trivsel i klinikken. Konflikttrappen er et eksempel på et værktøj, jeg har taget til mig, og desuden en huskeregel om altid at anskue en sag fra flere vinkler, siger Marina Fonseca de Molade.

Sparring bidrager til en homogen tandlægekæde

Ifølge Kenneth Lindquist bidrager tandlægen.dk’s akademiske uddannelsesforløb af souschefer til et øget samarbejde på tværs af tandlægeklinikkerne.

Souscheferne er blevet rystet sammen og har haft mulighed for at sparre med hinanden under uddannelsesforløbet. Det giver et stort udbytte, at de kan trække på hinandens erfaringer, siger Kenneth Lindquist.

Det bakkes op af Marina Fonseca de Molade.

Jeg føler mig meget tættere på de andre souschefer, som jeg nu sparrer med flere gange om ugen via mail, telefon og en fælles facebookgruppe. Det giver en tryghed med et fagligt netværk, man kan spørge til råds om blandt andet håndtering af den daglige drift, klagesager og GDPR, siger hun.

Related links

Emner

Kategorier


tandlægen.dk er en landsdækkende, dansk kæde bestående af mere end 48 tandlægeklinikker med faglighed og omsorg i fokus. Læs mere, og find din nærmeste klinik på www.tandlægen.dk

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum