Pressemeddelelse -
Stik imod forventningerne investerer flere danskere netop nu i luksusferieboliger
Mens aktiemarkedet og forbrugertilliden er dalet, begynder flere danskere at investere i luksuriøse ferieboliger i udlandet. Koncept for deleferieboliger går stærkt frem i urolige tider. ’Det er sjovere at investere i livskvalitet.’
Idéen om en feriebolig i Italien eller på den spanske solkyst lyder sikkert skøn for de fleste danskere, men mange har set med bekymrede øjne på økonomien i 2025, hvor aktiemarkedet har været præget af store kursfald og uroligheder, mens forbrugertilliden ifølge Danmarks Statistik har været nedadgående og tynget af dårlige forventninger til både landets og familiernes egen økonomi.
Men hos det deleøkonomiske koncept MyHomes, hvor flere familier går sammen om at eje luksuriøse ferieboliger i Europa, er interessen og investeringslysten stigende. Første kvartal i 2025 har endda været det bedste i virksomhedens næsten ti år lange historie målt på omsætning.
– Investering i ferieboliger kræver en tro på, at man bevarer sin privatøkonomi på samme eller bedre niveau, men trods hvad man ellers taler om i medierne, mærker vi en fremdrift. Det siger i min optik noget om, at der bliver prioriteret livskvalitet netop i de urolige tider, siger Finn Christensen, der er administrerende direktør og stifter af MyHomes,
Ifølge investeringsekspert Helle Snedker fra Formuepleje skyldes udviklingen også, at stigende velstand får flere til at rette blikket mod investeringer med personlig værdi – som ferieboliger.
– Vi har set danskernes formue stige betydeligt de senere år, og mange danskere har en god økonomi. Jo større formue man har, jo flere forskellige ting, investerer man typisk i, og man gør det ikke kun 100 procent rationelt. Nogle kan vælge at investere i denne type ferieboliger, fordi de simpelthen mærker glæden ved det og kan tænke familiens glæde ind i det også. På den måde adskiller investeringen sig en del fra for eksempel investering i aktier.
’Vi skal huske at nyde livet’
Henrik Falch Midtgaard er en af de danskere, der netop har købt sig ind i fem nye luksuriøse ferieboliger for omtrent 1,5 millioner kroner.
– Historisk set er mursten jo en fornuftig investering, men lige nu handler det for mig også om at sprede risikoen ud og væk fra aktierne – og så er det jo meget sjovere at investere i livskvalitet, siger Henrik Falch Midtgaard, som i forvejen har investeret i en pulje med fem boliger sammen med en af sine gode venner, og det er også de to, der er gået sammen om investering i fem nye.
De to ejer deres andele af de ti ferieboliger sammen med 28 andre ejerfamilier i hver pulje. I hver pulje frigives point, der kan bruges til at booke boligerne i de forskellige uger på året, hvor højsæsonen koster flest point.
– Det er overraskende, hvor hurtigt jeg faktisk kom til at føle, at det er mit eget. Der skal fordeles uger ejerne imellem, men det giver mange flere muligheder, end hvis man bare ejede et enkelt sommerhus et sted. For os er det vigtigt, at vi ikke skal det samme sted hen hver gang, samtidig med at der en tryghed i, at vi ikke skal stå for alt det praktiske eller gøre rent, fortæller Henrik Falch Midtgaard, der udover at bruge sine ferieboliger til decideret ferie også har anvendt blandt andet lejligheden i Villefranche uden for højsæsonen til en sviptur for at arbejde.
– Når man har muligheden, giver det lidt perspektiv at komme lidt væk fra kontoret, og som selvstændig kan jeg faktisk være meget produktiv, når jeg sidder et andet sted. Når dagens arbejde så er færdigt, kan jeg gå en tur i lokalområdet eller nyde udsigten over bjergene.
Bliver i Europa
Alle ferieboligerne hos MyHomes befinder sig i Europa, og det har betydning for den stigende popularitet, og antallet af ejerfamilier steg 21 procent i 2024.
– Det er en fordel, at ferieboligerne er beliggende i Europa. De, der måske havde overvejet Florida, dropper den plan for i stedet at købe sig ind i ferieboliger i Italien, Spanien og Frankrig, hvor de kan dele dem med andre familier. Fællesskab er en stærk værdi i konceptet, og det betyder også noget for folk, siger Finn Christensen.
Konceptet har desuden af sig selv bredt sig til den anden side af Øresund, hvor interessen fra svenskerne har fået MyHomes til aktivt at gå ind på der svenske marked i 2025.
Related links
Emner
Kategorier
MyHomes er et deleøkonomisk koncept, hvor flere familier ejer luksuriøse ferieboliger i Europa sammen og dermed deler udgifter, ressourcer og glæder. MyHomes står for at handle og istandsætte boligerne, samt tager sig af alt det praktiske i forbindelse med forvaltning og vedligehold. Læs mere på: MyHomes.dk