Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Vinterferien mærkes ved grænsehandlen: Baileys, bombs og bland-selv

Der sælges betydeligt mere Baileys, Jägermeister og bland-selv-slik ved grænsehandlen i vinterferien end i ugerne op til. Samtidig stiger antallet af kunder med 25 procent.

Hvert år drager omkring 300.000 danskere af sted på deres årlige skiferie i uge 7 og 8, ifølge Dansk Skiforbund, og det kan mærkes ved grænsen.

I uge 6 og 7 steg antallet af kunder hos Fleggaard sidste år med 25 procent sammenlignet med uge 4 og 5, og igen i år oplever kæden den stigende vinterferietrafik netop nu.

Vinterferien er en periode, hvor vi oplever øget trafik i grænsehandlen. Ser vi på, hvad de mange kunder putter i indkøbskurven, tyder det på, at det bliver købt ind til skiferien. Vi har et betydeligt større salg af blandt andet Jägermeister, Baileys og bland-selv-slik til køreturen, siger Lars Mose Iversen, der er direktør i Fleggaard.

Ifølge opgørelser fra Fleggaard steg salget af Jägermeister 34 procent, Baileys hele 75 procent og omsætningen af bland-selv-slik 30 procent i uge 6 og 7 sammenlignet med ugerne op til.

Dét køber danskerne i vinterferien

Præcis hvor mange danskere, der selv kører afsted på skiferie i år, findes der ikke opgørelser over, men det nylige snefald i Alperne kan være med til at sende endnu flere afsted mod skidestinationerne sydpå.

Når vejret er godt, og sneen er ny og god i Alperne, får vi også flere kunder i butikkerne her i vinterferieugerne, fortæller Lars Mose Iversen.

Hos Fleggaard oplevede man i uge 6 og 7 sidste år følgende stigninger i styksalget af varerne sammenlignet med ugerne op til – uge 4 og 5:

  • Jägermeister 34%
  • Red Bull 10%
  • Flügel 20%
  • Captain Morgan (dark) 31%
  • Stroh rom 20%
  • Baileys 75%
  • Bland-selv-slik 30% i omsætning

Related links

Emner

Kategorier


Fleggaard-koncernen er en dansk familieejet koncern, som driver grænsehandelskæderne Fleggaard og Calle med i alt 12 butikker langs den dansk-tyske grænse. Læs mere på www.fleggaard.dk

Kontakt